Naziislamisme er ikke et ord - det er et begreb

For venner og bekendte måtte jeg hele den forgangne stå stoleret på grund af fire bogstaver, der var sat foran ordet, islamisme

Mikkel Ballegaard,

27/04/2015

For venner og bekendte måtte jeg hele den forgangne stå stoleret på grund af fire bogstaver, der var sat foran ordet, islamisme. Det er selvfølgelig den famøse STOP kampagne, som Det Konservative Folkeparti i sidste uge lancerede, nærmere betegnet med det ene punkt ud af seks: STOP naziislamisme. 

Jeg må indrømme, da jeg selv så ordet første gang, at jeg lige måtte blinke en enkelt gang og kigge efter igen. Stod der virkelig Naziislamisme? Ja, det gjorde der. Selvom jeg selv i første omgang skulle vende formuleringen, forstår jeg nu bedre og bedre, hvorfor ordet bliver brugt, og til hvilken nytte. Det kan godt være, at det ikke er et ord, men det er ganske anvendeligt begreb.

Udtrykket naziislamisme skaber nemlig opmærksomhed omkring den ideologi, som må siges at være de frie demokratiers største fjende i det 21. århundrede. Det som Karl Popper i det sidste århundrede kaldte det åbne samfunds fjende, nemlig nazismen, kan man med rette gentage om islamismen i dag.

Islamismen vil i sin mørkeste form omvælte hele verden til et globalt kalifat. Dermed er det ikke bare en ideologi som begrænser sig til de egne af verden, hvor den har sit kulturelle og religiøse udspring, men de ekstreme islamister ønsker også at omvælte f.eks. Europa til et kalifat.

Islamismen er ligesom nazismen totalitær. Den forholder sig til det enkelte menneskes opbakning til denne, ligesom den vil trække sin utopi nedover hele samfundet og alle dets indbyggere.

Jødehadet såvel som hadet til andre minoriteter – homoseksuelle, handicappede, andre religiøse minoriteter – kendetegner også begge tankesæt. Vold og undertrykkelse er iblandt de værktøjer islamisterne bruger, såvel som det var for nazisterne.

Noget af kritikken mod udtrykket naziislamisme går på, at vi konservative sammenligner islamismens forbrydelser med nazisternes forbrydelser i det 20. århundrede. Men det er en tom kritik, for det er ikke forbrydelserne vi sammenligner. Ofrene for holocaust overgår i antal langt det, som islamisterne i det 21. århundrede har stået for.

Men skal man vente til Boko Haram og Daesh har dræbt samme antal ofre, som nazisterne gjorde, før vi anerkender den islamistiske trussel? Det synes jeg ikke. Der er ingen tvivl om, at hvis islamisterne havde midlerne til det, ville de ikke tøve med at udrette folkemord, der i antal kan sidestilles med de værste forbrydelser i menneskehedens historie.

Væsensligheden mellem nazisme og islamisme er tilstede. Mest af alt gør det sig gældende i det faktum, at hvor nazismen var det frie samfunds største fjende i det 20. århundredes, er islamismen dét i det 21. århundredes. Min generation af frie borgere må ikke sidde dette overhørigt. Derfor kan man i særdeleshed tillade sig at kalde det ”naziislamisme”.

Om det er et ord, som man kan slå op i ordbogen er i sidste ende ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at  vi anerkender den trussel islamismen indeholder, og intensiverer den vigtige kamp imod samme. Det er uanset, om der står n a z i foran, eller ej. 

Kilde: