Netavisen 180Grader.dk - Danmarks første brugerstyrede avis!

Den stigende islamisme i Europa Jeg kan ikke lade være med at drage en sammenligning mellem det, der nu sker i Europa og nazismens fremmarch op ti...

Ikke angivet Ikke angivet,

26/07/2015

Den stigende islamisme i Europa

Jeg kan ikke lade være med at drage en sammenligning mellem det, der nu sker i Europa og nazismens fremmarch op til 2. Verdenskrig. Og nu er jeg godt klar over, at flere vil give mig på puklen, fordi de ikke bryder sig om sammenligningen mellem islamisme og nazisme. Men sammenligningen er ikke desto mindre tydelig, hvis vi ser på, hvad der foregår i verden i dag. Det skal dog slås fast, at islamisme ikke er lig med islam. Islamisme er en radikal strømning indenfor islam, der eksisterer side om side med andre strømninger. Men islamismen vinder kraftigt frem både i den muslimske verden og i Europa, og den er en voksende trussel mod demokrati og frihedsorienterede værdier.

Vi skal huske på, at Islam ikke bare er en religion men også samtidig er politik, og de to ting kan ikke skilles ad. Man kan ikke bare forholde sig til islam som en religion på linje med alle andre religioner. Man skal hele tiden huske, at islam og politik er uadskillelige. Og det er netop denne sammensmeltning af religion og politik, der gør islam så forbistret farlig for de vestlige demokratier. Og det er dette mange i vesten nægter at se i øjnene.

Desværre kan vi se, at islamisternes indflydelse på Europas muslimer vokser. Det er altså denne hastigt voksende andel af islamistiske muslimer, der vil udgøre en stadig større trussel mod de etniske befolkninger. Og da politikerne ikke gør noget for at stoppe indvandringen, vil den stadig vokse, indtil muslimerne udgør flertallet af den europæiske befolkning.

Den politiske korrekthed blandt Europas politikere er desværre med til at styrke islamisternes indflydelse. De bruger enhver lejlighed til at komme med beskyldninger om fremmedhad, racisme og islamofobi, så de politisk korrekte skynder sig at vige og undskylde.

Vi kan jo bare se på vor egen lille andedam, hvor man ikke kan ytre sig negativt om den voksende indvandring af muslimer, før man pr. refleks bliver kaldt for racist. Og melder man ud, at man har stemt på Dansk Folkeparti, er den da helt gal, så er man ikke rigtig klog og bliver nærmest lagt for had.

Bare se på Muhammed-konflikten, hvor bl.a. Arla hurtigt var ude med knæfald og undskyldninger. Som om de havde gjort noget galt. Hvad Jyllands Posten jo heller ikke havde. Men islamisterne brugte konflikten som en prøveballon for at undersøge, hvor meget de kunne presse Danmarks ytringsfrihed. Og det lykkedes langt hen ad vejen. Mange stod frem i pressen og udtalte, at nok har vi ytringsfrihed, men den bør ikke bruges til at krænke islam. Men enten har vi ytringsfrihed, eller også har vi ikke. Det er enten eller.

Og islamisterne så hurtigt, at tegningerne kunne bruges politisk til at fremme deres egne formål. De danske naivister vil bøje sig meget langt for islamisterne. Ifølge dem drejede Muhammed-konflikten sig om ikke at vise respekt for religiøse følelser. I mine øjne er det noget værre vrøvl. Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, og i Danmark har vi en lang tradition for ytringsfrihed.

Ifølge islamisterne skal verdens muslimer først og fremmest være loyale overfor ummaen (det fællesskab, hvori man udøver sin tro) og ikke mod det land, de lever i. Muslimerne tilhører den muslimske nation før noget andet. Derfor modarbejder islamisterne også integration, som de ikke ønsker – tværtimod. Derfor vil det heller aldrig lykkes at få det multikulturelle samfund, som så mange så inderligt ønsker sig, til at fungere. Man behøver blot at se på Sverige, der er ved at gå under pga. den muslimske indvandring, og hvor flere byer nu er totalt overtaget af muslimer, hvor der er indført sharia, og hvor svensk lov er sat ud af kraft.

På sigt er det islamisternes mål at overtage hele Europa og gøre det til et islamistisk område, hvor de oprindelige befolkninger måske nok bliver tålt men skal underlægge sig sharia. Og skylden for dette er for en stor del vore politikeres berøringsangst. Man ønsker ikke at sige islam imod men bøjer af og lader islamisterne få frit spil. Derfor er det nytteløst at tale om integration, det vil aldrig kunne lade sig gøre.

At tale om moderate muslimer er et paradoks. Efterhånden som andelen af islamistiske muslimer vokser, vil presset på de mere moderate vokse tilsvarende, og de vil ikke turde andet end underlægge sig islamisternes vilje, da en moderat muslim er at sammenligne med en vantro, der som bekendt gerne må dræbes.

Koranens skrifter er guddommelige og kan ikke ændres, og shariaen står over folkestyret. Mon de naive danskere har gjort sig dette klart? Derfor er integration en umulighed. En islamist vil aldrig bøje sig for den danske grundlov. Og alligevel får muslimer i bundter foræret et dansk statsborgerskab lige så nemt som at trække det i en automat.

Islamisme er præget af ekstrem mandsdominans. I det islamistiske kvindesyn er det af afgørende betydning, at kvinden skal være tildækket – enten med tørklæde eller med hijab for at beskytte mændene mod kvindernes fristelser og kvinderne mod mændenes lyst. Tildækningen af kvinderne er samtidig for islamisterne et symbol på underkastelse. En fatwa fra Rådet for Fatwa og Forskning gør det helt klart, at et islamisk tørklæde er en religiøs forpligtelse for en muslimsk kvinde, og ikke som det bliver udtalt fra de danske feminister, at de jo bare går med tørklæde for at føle sig godt tilpas. Tværtimod opfattes det at gå med tørklæde som at være en god muslim, så kvinden har altså ikke noget valg.

Jeg har altid følt mig stærkt provokeret, når jeg møder en muslims kvinde med tørklæde – eller endnu værre, helt tildækket. Det er for mig et signal om total underkastelse, og det strider voldsomt mod mine egne frihedsværdier som kvinde. Den danske kvindebevægelse svigter i høj grad de danske muslimske kvinder.

Imamerne spiller også en vigtig rolle i modarbejdelse af integration, hvad de dog sjældent skilter med. Tværtimod vil de gerne fremstå som moderate muslimer, der taler meget om samarbejde. Men det samarbejde betyder bestemt ikke en tilnærmelse til det danske samfunds frihedsbegreber. Alligevel er de danske myndigheder så naive, at de ser stort på, at der i moskeerne bl.a. bliver undervist i islamisk opdragelse og arabisk sprog. Og da der ofte kun tales hjemlandets sprog privat taler selv mange første- og andengenerationsindvandrere så dårligt dansk, når de går ud af folkeskolen, at de har svært ved tage en videregående uddannelse eller få et arbejde.

I dag ser man masser af paraboler i de områder, hvor der lever mange muslimer, hvad der bestemt heller ikke har været gavnligt for integrationen, da de nu kan se alle de meget antivestlige kanaler som f.eks. Al-Manar, der er en libanesisk satellit tv-station tilknyttet terrorbevægelsen Hizbollah, hvilket har givet islamisterne yderligere vind i sejlene.

Yderligtgående islamiske organisationer opfordrede ved det sidste folketingsvalg danske muslimer til at boykotte valget, da demokratiet er i strid med islam og ikke en del af det kalifat, som blandt andre Hizb ut-Tahrir gerne vil skabe. Som jeg ser det, hvis ikke der snart bliver sat en prop i hullet for yderligere indvandring af muslimer til Danmark og påbegyndt hjemsendelse af dem, der ikke bør være her, forudser jeg Danmarks endeligt som selvstændig nation.