Problemet har aldrig været hudfarve, eller race. Problemet er Islamisk fundamentalisme, der får stadig større fodfæste i Europa. Hvis man ikke fatter at Islamisk fundamentalisme langsomt og sikkert har ødelagt Pakistand, Afghanistan, Iran, Irak og nu Tyrkiet - Og at islamisk fundamentalisme har gjort livet til et helvede for stadig flere kvinder, pigebørn og befolkningen som helhed, i de lande hvor islamismen har fået magt - Så er man uvidende.
Selv Özlem skriver hjem fra Tyrkiet, at Tyrkiet er blevet et helvede med Erdogan og det er blevet farligt at købe ind.
Pressen er fyret, sat i fængsel eller det der er værre. Attatürks Tyrkiet er afgået ved døden, og alligevel forsætter EU samarbejdet med Tyrkiet, som om intet er hændt. Hvis man ikke har opdaget at Islamisk fundamentalisme kræver stadig flere ofre fra den Europæiske befolkning, så er man uvidende.
Islam har to ansigter. Den blide form der påbyder venskab og venlighed mod alle. Og den aggressive der formulerer sig i stadig flere former i Europa. Den værste udgave er i øjeblikket ISIS.
Vi har givet fundamentalistiske Imamer frit lejde til at indoktrinere muslimer i Danmark, og endnu flere islamister adgang til Europa gennem en migrantstrøm af uhørte dimensioner. Det er stupidt og uklogt at anklage dem, der ser problemet i øjnene for racister.
At dem der har mest travlt med at svine folk til, og kalde dem racister, benytter sig af en form for tilsvining af andre, det er urimeligt og det er ikke et forsøg på debat. Det er en selvhævdende form for dummer retorik, fremført af uvidende mennesker, som alle burde tage afstand fra.
At vi har politiske veteraner som Gitte Seeberg, Sophie Carsten Nielsen, Zenia Stampe og sågar Søren Pind, til at demonstrere den form for hovedløs tale. Det er deprimerende og det fortæller os at vi har brug for nye politikere, hvis man ikke kan fremføre sine politiske standpunkter uden at forarges eller nedgøre andres.
Meningspolitiets medløbere er uvidende og ofre for politisk agenda, der er formuleret under lavmålet, og det er den, fordi den har intet med virkeligheden at gøre, den er udelukkende skabt til at sikre stemmer fra en gruppe der stemmer i indignation, og mod noget de ikke har sat sig ind i.
At meningspolitiet nu kaster sig over Nye Borgerlige. Det gør man både på grund af EU modstanden, på grund af partiets politiske holdninger og fordi man er bange for at miste endnu mere politisk opbakning, til en politik stadig flere mennesker ikke længere bakker op om.
Tænke sig om magter man ikke, debat magter man ikke, og man magter slet ikke at formulere en politik agenda der har visioner der kan kalde nye vælgere til de partier der kun oplever tab af vælgere.
DF har stået på mål for overdrivelser og en dæmonisering, der fuldkommen har afsporet debatten i årevis. Selvom netop DF har bragt meget vigtige emner på bane, med større eller mindre held i formuleringen, men i stedet for at fokusere på indholdet og det der bliver peget på, har man mobbet folk for formuleringen og overdrevet meningerne helt ud i det absurde, fordi man har haft lyst og behov for at overdrive alt, frem for at svare på den politiske udfordring.
Nu er det så Nye Borgerliges tur. En reel debat om NB's økonomiske politik eller deres værdigrundlag, det magter man ikke.
Den selvgratulerende debat i Danmark, bliver i den forbindelse endnu en gang, så tåbelig og uværdig, at man får mindre og mindre lyst til at være dansker, hvad fanden det så er.
Jeg føler mig ikke dansk, hvis Danmark repræsenteres af dansk presse, dansk TV underholdning, og de gamle EU fascistiske partier, der prædiker af-demokratisering og stadig mere EU som en dyd.
Hvis det er at være dansk, så er jeg en fremmed, en rødhåret indianer eller katten der er sin egen. Det er ikke noget nyt, sådan har det sådan set været så langt tilbage jeg kan huske, og det har jeg det rigtig godt med.
Vigtige emner som indvandring, indvandrer problemer og integration har ikke fået fodfæste eller løsningsmodeller, gennem debatter man har kunnet bruge til noget, fordi debatten ender i fy-råb.
Dæmoniseringer er blevet et værn mod et forsøg på at forstå andre holdninger end dem man selv har. Dialog er bandlyst.
TV værterne hagler spørgsmål ned over deres ofre, og svarer gerne selv, hvis deres gæster er for længe om det.
Og de gør det med en selvhævdende overbevisning, der udspringer af den vildfarelse, at de tilhører den del af eliten, der selv sidder med de bedste svar på alt, og så kan de lige så godt springe ventetiden over, og svare på alting selv.
At de reelt ikke sidder inde med alle svar på alt, falder dem end ikke ind. Som alle politisk sekteriske mennesker er de så enøjede i deres synspunkter at det ikke strejfer dem, at andre kan have mere indsigt og viden, end de selv har.
Hvis vi nu skal op i tonelejet, på grund af Nye Borgerlige og deres politiske agends, så må vi se i øjenene, at Danskerne og alle dem der føler sig mere eller mindre danske, mens de peger fingre af alle dem de mener er udanske. Igen har fået en medvind de ikke fortjener.
Debatten ligger i grøften og det søle, især Politiken og det Radikale meningspoliti har foredraget siden 70erne.
At der er få der stemmer på de Radikale, det betyder ingen ting for de Radikale, så længe de har deres helårs valgavis Politiken og 80 % af alle danske journalister er Radikale eller medlemmer af penge stærke EU financierede tænketanke, der har trænet deres medlemmer til at synes nøjagtig det samme som De Radikale og EU.
Personligt har jeg det sådan, at når man gør danskhed eller normalitet til brun sovs, flæskesteg og kartofler, serveret på muselmalet porcelæn, så fortjener man ikke spalteplads.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3402865/undskyld-danmark-undskyld-pernille/
