Ny bog: PET lod bagmand for syriens-krigere gå fri

http://ekstrabladet

Ikke angivet Ikke angivet,

04/10/2015

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ny-bog-pet-lod-bagmand-for-syriens-krigere-gaa-fri/5764202

I flere år kunne en bagmand i det militante islamiske miljø uforstyrret rekruttere danske syrienkrigere, selv om Politiets Efterretningstjeneste (PET) kendte til mange af hans aktiviteter.

Og selv om han i 2005 var på træningsophold hos en terrorbevægelse i Pakistan. Det skriver Politiken Søndag.

Oplysningerne fremgår af en ny bog, "Danmarks børn i hellig krig", der er skrevet af Jakob Sheikh, journalist på Politiken. Bogen udkommer torsdag og kortlægger strømmen af danske syrienfarere.

Som konsekvens kunne danskpakistaneren Shiraz Tariq som leder af den salafistiske gruppe "Kaldet til islam" radikalisere en række unge muslimer frem til sin død som kriger for Islamisk Stat i september 2013.

Det vides ikke, om PET har kendt til Tariqs træningsophold i 2005, men PET overvågede ham intenst i årene før og efter opholdet, viser blandt andet udskrifter af telefonsamtaler, som Politiken er i besiddelse af.

Hvad laver pet udover at holde øje med Tibetanske flag

Kilde: