Nyt svindelnummer fra Socialdemokraterne

Så er selfie-damen atter i gang med et kæmpemæssigt fupnummer

Ikke angivet Ikke angivet,

23/03/2015

Så er selfie-damen atter i gang med et kæmpemæssigt fupnummer. I de godt tre år, hun har været ved magten, er der blevet gennemført 31 lempelser i asyl- og flygtningepolitiken. Bl.a. er er familiesammenføring gjort lettere, og kontanthjælpsloftet er fjernet. Med det resultat, at flygtninge vælter ind i landet, og udgifterne hertil sætter rekord år efter år. Nu fremstiller Socialdemokraterne sig så som "strammere" på udlændingeområdet. 30.000 flygtninge skal i arbejde. Det er ganske enkelt urealistisk. Men det ser jo godt ud i en valgkamp.

Skulle danskerne være så naive at hoppe på den limpind og give Thorning og det radikale slæng endnu fire år ved magten, kan man godt skyde en hvid pind efter stramninger på udlændingeområdet. De Radikale, som holder lav profil lige nu, vil ganske enkelt ikke gå med til det. Så der er lagt op til et nyt eklatant løftebrud. Som om vi ikke havde oplevet nok af den slags.

Medierne med DR og TV2 i spidsen spiller naturligvis med. Lyder der kritik, går den på, at Socialdemokraterne nu er blevet for stramme. En ophidset, ja, spruttende Johanne Schmidt-Nielsen er et af trumfkortene. Det passer alt sammen Socialdemokraterne glimrende, for udlændingestramninger er populære i befolkningen. De borgerlige kommer naturligvis knap nok til orde. Som Jespersen og Pittelkow skriver i artiklen: "De borgerlige kæmper ikke kun mod regeringen i udlændingepolitikken. De kæmper mindst lige så meget mod Journalistisk Venstreparti."

Og det ikke kun i udlændingepolitikken, kunne man tilføje.