Pia Kjærsgaard: Løgn er blevet svensk mentalitet

Pia Kjærsgaard retter et uset skarpt angreb på vore svenske naboer

Ikke angivet Ikke angivet,

22/05/2012

Pia Kjærsgaard retter et uset skarpt angreb på vore svenske naboer.

 

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, retter i sit ugebrev under titlen 'Den svenske løgn' et hidtil uset skarpt angreb på vort naboland Sverige, som politikeren kalder 'udlændingepolitikkens Utopia'.

Pia Kjærsgaard skriver bl.a., at folketallet i Sverige er steget med en halv mio. pga. familiesammenføringer og kritiserer vort naboland for ikke at tage hånd om kriminalitet og uorden i bl.a. Malmø.

Ugebrevet sluttes af med en kæberasler til svenskerne, da Pia Kjærsgaard bl.a. beskylder vort broderfolk for at have tillagt sig 'løgn og forstillelse' i deres svenske mentalitet:

'Sverige indledte det multikulturelle eksperiment for at vise hele verden, at et lille skandinavisk land kunne være tilflugtssted for alle forfulgte. Sverige ville være et forbillede. I dag er dele af landet forandret til ukendelighed. Den højeste pris har været, at løgn og forstillelse er blevet en integreret del af den svenske mentalitet.'

Den fulde ordlyd af ugebrevet kan læses her: Den svenske løgn