Politikere har et medansvar for terror

Før 1983 havde vi ikke ghettoer, ingen der ringede efter brandvæsenet og overdængede brandfolkene med sten, ingen der trængte ind i gymnastiksale o...

Ikke angivet Ikke angivet,

24/03/2015

Før 1983 havde vi ikke ghettoer, ingen der ringede efter brandvæsenet og overdængede brandfolkene med sten, ingen der trængte ind i gymnastiksale og fordrev sportsudøvere eller chikanerede/truede folk i svømmehaller m.m., ingen der kunne finde på at gå jublende i skole med palæstinensiske flag, når 3000 helt uskyldige mennesker blev dræbt i et terrorangreb.

Voldkultur mødes af dialog-pædagoger

I bogen skrevet af Saddam Husseins huslæge fremgår, at folk blev smidt ud fra 4. sal. Husseins sønner smadrede knæskallerne på fodboldspillere, som ikke havde spillet tilfredsstillende. Mange fra Mellemøsten tager denne voldskultur med sig herop.

Her bliver de mødt med dyre integrationsprojekter, dialogmøder m.m. Intet tyder på, at det har hjulpet de sidste 30 år, for mange arabiske drenge har ikke fået nogen opdragelse.

Hæderlige muslimer ryster på hovedet over myndighedernes naivitet. Hvorfor sender man ikke de kriminelle hjem? Det vil være særdeles forebyggende og have sparet mange uskyldige ofre for deres lidelser. Muslimer vil ikke blive ramt af fordomme i bylivet, og vi ville have sparet mange hundrede Mia kr.

Tidligere har vi altid modtaget flygtninge, som er gledet ind i samfundet uden dyre integrationsprojekter.

Ovenstående lille udpluk af forandringer i Danmark er IKKE det Danmark vi kender. De ansvarlige for den førte udlændinge- og retspolitik er politikerne. Specielt rød blok har svigtet. Det fremgår af bogen ”Opgøret om 30 års udlændingepolitik”.

 http://denkorteavis.dk/2015/politikere-har-et-medansvar-for-terror/

Kilde: