Propaganda på skoleskemaet ?

Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver

Ikke angivet Ikke angivet,

02/09/2015

Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.

DR har fundet plads til denne "store nyhed" på deres hjemmeside

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/flygtningeboern-katastrofer-og-noedhjaelp- omhandler

3 6.klasser fra Koldning, der skal lære om flygtninge og især om flygtningebørns vilkår. I sig selv ikke en nyhed, som fortjener sin egen relativt lange artikel, for hvad rager 3 6 klasser læringsmål lige Danmarks befolkning?.

DR spreder selvfølgelig "det gode budskab", for intiativet kommer fra en privat organisation Red Barnet, som ifølge deres talsperson vil give eleverne et mere nuanceret billede af hvad det betyder at være flygtning.

 

At Red Barnet endelig har skilt sig af med Mimi Jacobsen taler for organisationen og jeg har heller intet at udsætte om organisationens hjælp til børn.

Hvad jeg dog har et problem med, er propaganda. for lad os lige tage et gik på målsætningen med læringsprojektet, som retter sig til læreren

http://www.boernpaaflugt.dk/Til_l%C3%A6reren.aspx

Formål

At give eleverne indblik i flygtningebørns hverdag i Danmark – deres baggrund, historier og drømme for fremtiden. Idéen er at nuancere deres billede af begrebet flygtninge, og at give dem muligheden for at kunne identificere sig med en gruppe børn og unge, der lever under helt anderledes forhold end dem selv.

At ruste eleverne bedre til at forstå debatten om emnet i medierne. Flygtningespørgsmål og børns rettigheder er en del af debatten om globaliseringen og det enkelte menneskes rettigheder.

At anspore eleverne til selv at handle aktivt og være solidariske. Eleverne kan f.eks. udarbejde information om uledsagede flygtningebørn på deres skole eller i lokalmiljøet eller forberede aktiviteter, hvor der samles ind til gavn for børn på flugt.

Man kan ikke tale om et neutralt undervisningsmateriale, som har til formål at give et nuanceret billede af flygtningeproblematikken, når målsætningenen er at eleverne skal kunne identificere sig med flygtningebørn og samtdidg anspore eleverne i at handle aktivt og være solidarisk og endda skal påvirkes til at deltage i indsamlinger.

Nu skal man selvfølgelig ikke drage paraleller med Goebbels propagandaministerium, der sammenligner jøder med rotter. Budskabet er positivt, hjælp folk i nød. Men det er ikke desto mindre propaganda.

Med DRs artikel har Red Barnet fået ekstra omtale, som kan udmønte sig i at flere bruger undervisningsmaterialet. I sig selv kan undervisningsmaterialet være neutralt. For at være ærlig, så har jeg ikke udnersøgt undervisningsmaterialet. Men når formålet emd undervisningen er så åbenlys, at man ønsker at påvirke eleverne til aktiv deltagelse, så tvilver jeg stærkt på neutraliteten.

Selvom jeg personligt har et positivt syn på Red Barnet, selvom Mimi Jacobsen var chefen i Danmark i en lang periode, så må det aldrig blive folkeskolens opgave, ukritisk at viderebringe propaganda-materiale, uanset hvem der har produceret det, ej heller bør DR viderebringe en sådan historie, hvis eneste formål er gratis reklame for Red Barnet.

Så husk at spørge dit barn, hvad det har lært i de kommende uger, hvis flygtningeproblematikken har været på skemaet.

Kilde: