Radio24syv, morgenfrisk med muslimsnak

Man savner jo Jalving som modvægt til de morgenfriske værter og deres fordomme

Ino Overgaard Olsen,

19/09/2016

Man savner jo Jalving som modvægt til de morgenfriske værter og deres fordomme. I dag diskuteredes to sager:

1) Cheanne Nielsens ytringer på DF's landsmøde

2) Forslaget fra DF om at heller ikke lægdommere bør bære religiøse symboler

En tilhyllet lægdommer er nemlig set i Se og Hør sagen, og Kenneth Kristensen Berth blev udspurgt. Han havde to grunde til at sløret kan være problematisk (44 min. inde, 1. time af Radio24syv Morgen):
1) Man kan blive mistænksom i forhold til om man får en retfærdig rettergang
2) Dømmer vedkommende på baggrund af dansk ret eller ud fra shariaretten

Claus Cancel riposterede fordomsfuldt:

Men langt de fleste af dem der bærer tørklæde i Danmark, de går jo ikke ind for en sharialovgivning i Danmark. De går ind for dansk lovgivning.

Den besindige Kenneth K.B. svarede at det var han slet ikke sikker på, og efter lidt diskussion endte han med at sige:

Jeg tror det bliver vanskeligt at finde en der vil undsige sharialovgivningen. Lad mig sige det sådan

I studiet var en meget krukket talende Natasha et eller andet, jurist med slør, så hun fik selvfølgelig spørgsmålet, og det var hun vældig træt af, og hun anerkendte aldeles ikke præmissen osv. osv. Om hun egentlig sagde fra eller ej forekom mig uklart, og hendes vigtigste budskab syntes at være at muslimske kvinder selvfølgelig ikke dømmer efter shariaen. Den stilling har de simpelthen ikke!

Jeg blev efterladt med den opfattelse at hendes mening var at kvinder ikke må dømme efter shariaen, det må kun mænd. Så går hun ind for sharia alligevel?

Der var det jeg savnede Jalving som ville have kunnet grave helt ind til sagens kerne.

Lyt selv hvis du tør.

Kilde: