Muhammed-krisen er ud fra samfundsfaglige kriterier en fremragende case i forhold til , demokrati, ytringsfrihed,religion og kulturforskelle samt storpolitik. Er ens klasse dygtig nok, kan man også se på de økonomiske aspekter i sagen.
Når der i Folkeskolens formålsparagraf klart og tydeligt står, at det er skolens opgave at gøre eleverne til demokratiske medborgere, så virker den hensyntagen til religiøse følelser malplaceret, når formålet med undervisningen er at lære eleverne om ytringsfriheden.
Som lærer skal man politiserer, men ikke ideologisere eleverne. Så emnet Muhammed krise, er et emne, hvori lærerne SKAL forsvare ytringsfriheden. Kan man det, når man samtidig indirekte fortæller eleverne, at billederne ikke må vises i undervisningen, fordi de er for "stødende"?
Dermed forsvarer man jo indirekte de radikaliserede islamisters ærinde, at tegninger var af så en afskydelig karakter, at de altså ikke tåler gengivelse i Folkeskole-regi.
Jamen, skal vi så også til at begynde at fjerne billeder af kvindelige præster i tekstbøgerne i faget religion. Det kunne jo være at nogle børn af Indre mission følte sig stødte over kvindelige præster. Måske skulle man olgså droppe alt snakken om evolutionsteorien, nogle elever kunen føle sig stødte over at lærerbøgerne mener vi stammer fra aber.
Folkeskolen har sit værdigrundlag fra kristendommen, som hoveddelen af samfundet, men den skal være sekulær i sin undervisning og derfor ikke vise hensyn til et meget lille mindretal af elever, som opdrages efter radikaliserede islamistiske principper.
Desuden er det også at undervurdere størstedelen af de danske elever med muslimsk baggrund. De fleste af eleverne, med moderate muslimske værdier, ville kunne undervises i Muhammed krisen og samtidig kunne forholde sig til kilderne.
I stort set alle historiske værker fra 7-9 klasse, skal eleverne forholde sig til kilder fra et givent emne. At påstå at en fremvisning af tegningerne bør anses som en provokation, er direkte latterligt, når tegningerne er en vigtig kilde til selve emnet og der yderst relevant i forhold til undervisningen.
Formanden for religionslærerne, John Rydahl mener at tegningerne bør trykkes hurtigst muligt i eleverne lærerbøger. Lærerformanden, pamper og tidligere betonkommunist Anders Bondo er imod. Han sammenligner, mens andre vil lade det være op til os lærere.
