Socialistisk politisk korrekthed er en sygdom

Socialistisk politisk korrekthed er en sygdom, der forsøger at angribe det demokratiske legeme

Ikke angivet Ikke angivet,

29/06/2015

Socialistisk politisk korrekthed er en sygdom, der forsøger at angribe det demokratiske legeme. En virus der oftest breder sig efter borgerlige valgsejre.

Da et flertal af svenskerne den 14 september 2014 stemte på partier, der støttede at den blå statsminister Reinfeldt fortsatte, udbrød den politisk korrekte virus med det samme. Alliancen mellem de 4 blå partier og SD som pegede på Reinfeldt som statsminister fik 52,2% af stemmerne og selv om der som i Danmark hersker negativ parlamentarisme, hvor en regering kun kan afsættes hvis den har et flertal imod sig, så valgte Reinfeldt at smide tøjlerne.

Det værste var at størstedelen af den blå alliances vælgere accepterede at Reinfeldt ikke ville lede landet med SD som parlamentarisk bagtrop.Nogle af dens vælgere er så åbenbart gået over til SD efter valget, da SD stormer frem i meningmålingerne.

Ja, den politiske korrekthed gik endda så langt, at de 4 partier i alliancen lavede et december-forlig med rød blok om at reelt at afskaffe parlamentarismen frem til 2022.

Sverige er den dødsyge patient, der er ramt hårdt af sygdommen "politisk korrekthed". Et land der i 2012 blev ramt af en "voldtægtsbølge". I Danmark registreres etniciteten hos overfaldsmanden, som ligger på 70% af anden etnicitet end dansk, i Sverige ser man kun på gerningsmandens sociale baggrund og undgår derved at komme ind på en diskussion om etniciteten.

I 2013 blev Sverige også ramt af en bølge af optøjer i hovedsageligt bydele med personer af anden etnisk herkomst.

Men det er ikke det der berører flertallet af borgerne i den svenske stat. Det er skippermix slik fra Haribo, der fremstiller slik, der ligner afrikanske masker eller Pippi Langstrømpe tapet, som viser 2 børn af anden etnisk baggrund, der er tjenere for Pippi.

Rendyrket racistisk ondskab som skal væk fra den almene svenskers åsyn og hvis der er nogen der skulle fremstille provokerende kunst, der fremstiller folk med mørk pigmentering kritisk, så er der dømt fængsel, som det var tilfældet emd Dan Parks udstilling.

Ved valget i september 2014 fik SD  en stor folkelig opbakning. Partiet gik fra 5,7% til 12,9%. Det udløste med det samme et anfald af "politisk korrekthed", i den svenske presse. En sort forside på Expressen og en hyldest til de 87% vælgere, der  ikke stemte SD hos Expressen og Aftonbladet. Sverige skammede sig over de knap 13%, der havde stemt efter deres egen politsk overbevising og brudt med den politiske massepsykose som den politiske korrekthed har gennemsyret Sverige med. Politisk stigmatisering som kampmiddel, når venstrefløjen udgår for politiske argumenter.

I midten af 90erne havde man ca. i et årti diskuteret integrationsproblemerne, dog på et meget lavt blus, for Danmark led også dengang af den politiske korrekthed. Dog var den "svenske syge" endnu ikke i et så udbredt stadium, som det ses i nutidens Sverige.

3 ting ændrede debatten i Danmark. I april 1997 startede EB kampagnen "De fremmede", som satte fokus på kriminalitet, sociale problemer og økonomiske omkostninger, som den amnglende integration medførte. En stor del danskere deltog i debatten på EB. DFs stiftelse og politiske gennembrud, samt Poul Nyrup, da han erklærede DF for aldrig at kunne blive stuerene. For hvis der er en ting, der adskiller danskerne fra svenskerne, så er det at flere danskere bliver provokeret over at politikere vifter deres moraliserede fingre oppe i ansigtet på dem. Katten var ude af sækken

Da Fogh kom til magten i 2001 affødte det en "shitstorm" fra venstrefløjen, i form af en retorik, der skulle vise rød bloks moralske overlegenhed. Valgresultatet i juni affødte nogenlunde de samme reaktioner, men med internettes udbredelse de seneste 14 år, er omfanget blevet endnu større.

For den danske venstrefløj har muligvis indset en ting. Deres politiske argumenter kan ikke løse de problemer landet står over for. Derfor bruger man den laveste fællesnævner i politiske debatter, politisk stigmatisering af et vælgerkorps, der ikke har stemt som de kulturradikale og venstrefløjen ønskede det.

Avisartikler og TV-indslag der nærmest har behandlet Sønderjylland som et antropologisk studie, sådan ud fra devisen "hvad fik dog de primitive sønderjyderne til at stemme DF så kraftigt ind?

Røde meningsdannere og andet godtfolk, der både i avisdebatter og på de sociale medier har udnævnt sig selv som politiske flygtninge, for det demokratiske valgresultat afspejlede jo ikke en demokratisk demokratiopfattelse hos blå blok, når nu DF var blevet så store.

Kulturradikale og cafe latte sluprende hipsters, der skammede sig over at være danske, fordi de ikke kan se ud over deres egen næsetip. for valgresultatet afspejler ifølge dem rendyrket racisme.

Den nye "gamle" stigmatiseringstaktik er et direkte resultat af valget i Sverige i 2014, hvor den yderste venstrefløj og kulturradikale efterfølgende stod i kø for at forklare danskerne hvor herligt den svenske antiparlamentarisme var. Trads mente at den borgerlige fløj i Danmark præcis som i Sverige skulle overlade magten i al fremtid til socialisterne, for DFs vælgergruppe var bare ikke fine nok til at blive medregnet i det samlede demokratiske regnskab.

180grader bliver de kommende år vigtigere end aldrig før, ikke fordi 180grader repræsenterer et bredt politisk udsnit af befolkningen. Vi stigmatiserer skam også her, dog hovedsageligt enkeltpersoner, der gennem deres holdninger afviger fra vores egen demokratiopfattelse og værdipolitik. Artikler på 180grader bliver kun læst af en mindre gruppe mennesker, der enten er værdipolitisk borgerlige eller liberale. Eneste reelle fællestræk er antisocialistisk.

Selvom artikler på 180grader ikke finder den store  brede læserskare, så kan ideer og holdninger som diskuteres på 180grader være medvirkende til at brugere skriver artikler og kommentarer i medier der læses af en bredere skare af befolkningen.

Vi skal i den kommende periode bekæmpe den "svenske syge". Den politiske korrekthed som venstefløjen og de kulturradikale bruger, til at styre den politiske debat. De vil i den kommende periode gøre alt for at putte katten tilbage i sækken.

Kilde: