Vi lever i en særdeles spændende tid, hvor meningsforskellene er sjældent hårdt trukket op.
68'er generationens forgabelse i totalitære marxistiske ideologier døde hen i slutningen af 80'erne, hvor selv Helle Thorning indså fejltagelsen og meldte sig ud af DKP.
Desværre fik de utopiastræbende med totalitære tendenser et nyt projekt, nemlig det multikulturelle samfund, som jo er deres idealsamfund, hvor alle, uanset anskuelser, lever fredeligt sammen, og hvor forskellighederne på magisk vis skaber værdi.
Det går så heller ikke helt efter planen, og efterhånden hænger tilhængerne noget med hovedet, og har svært ved at forklare, hvorfor selv idealstaterne Sverige og Tyskland har smækket dørene i for indvandrere, der ellers helt indiskutabelt skulle bringe værdi til vore værdiløse samfund.
De tilbageblevne tilhængere bliver, inspireret af "the progressive left" i USA, mere og mere fanatiske og excellerer i ekstrem feminisme, etablering af "safe-places", hvor bestemte ytringer er forbudte, og begreber som "whitesplaining", der dækker over en påstand om, at hvide taler til minoriteter fra et priviligeret standpunkt, hvilket gør at hvide skal vare deres mund.
Oversat til almindeligt dansk deler de holdninger op i lovlige holdninger, og ulovlige holdninger, der må og skal bekæmpes - også med vold ! Bestemte holdninger bliver ligestillet med vold, og derved tillades det at bruge vold for at få stoppet udbredelsen af bestemte holdninger.
Den fanatiske feminisme og overdrevne hensyntagen til minoriteter forsøger at definere alle minoriteter som ofre, og hvide som ansvarlige gerningsmænd. En slags omvendt racisme, og en fatalistisk (=skæbnetro) tilgang til mennesket, hvor den enkeltes gruppetilhørsforhold bestemmer den enkeltes muligheder, og hvor egne valg og handlinger træder i baggrunden.
Det er den evige kamp mellem kollektivismen og individualismen, og som i marxismen opdeler den ekstreme venstrefløj verden i onde og gode. De gode er dem selv, og de onde andre skal bekæmpes med alle midler. Gruppetilhørsforholdet er altafgørende, og det enkelte menneske ses ikke som et individ, men som deltager i en bevægelse, der vil skabe det rene, ideelle og retfærdige samfund.
Det er totalitært. Så enkelt er det !
Det er her konservatismen bringer lyset frem. Med udgangspunkt i kristendommen bringer den masser af godt med sig: individualismen, retsstaten, lighed for loven, ytringsfrihed, demokrati, pluralisme for blot at nævne de vigtigste dyder. Baseret på sund fornuft og forkastende alle utopiske forestillinger og ideologier appellerer den stærkt til det frihedselskende menneske, der er klar til at tage ansvar for sig eget liv.
Jeg kan kun håbe, at flere indser dette hurtigst muligt, da kampen mod de multikulturelle ekstremister foregår parallelt med en massiv indvandring af islamiske mennesker i den vestlige verden.Vi har, hellere i dag end i morgen, brug for et ny politisk ledelse i de fleste europæiske lande.
Den vundne kamp mod marxisterne var heldigvis ikke forbundet med et massiv indvandring af stalinister.
