Udkantsdanmark får flest flygtninge

Landets yderområder har i forhold til indbyggertal fået visiteret flest flygtninge i 2015

Ikke angivet Ikke angivet,

25/03/2015

Landets yderområder har i forhold til indbyggertal fået visiteret flest flygtninge i 2015. Fastlæggelsen af kvoterne beskyldes for at være lukket.

Provinsen skal i 2015 integrere langt flere flygtninge end hovedstadsområdet, og det får nu flere borgmestre på barrikaderne.

Set i forhold til indbyggertal har de øvrige regioner fået tildelt to til tre gange så mange flygtninge som Region Hovedstaden. Og mens en række ø- og udkantskommuner skal huse flest, skal København og flere omegnskommuner ikke tage imod en eneste af de anslået 12.000 flygtninge, som får opholdstilladelse i år.

»Hovedstaden burde løfte fuldstændig på lige fod med alle andre, når vores regering har besluttet, at vi skal lukke dørene op,« siger Hans Ejner Bertelsen, V-borgmester i Morsø Kommune.

Samsøs borgmester, Marcel Meijer (S), ser fordelingen af flygtninge som et udtryk for, at Hovedstaden »gang på gang favoriseres«.

»Det er ikke retfærdigt,« siger han.

Også blandt landets store kommuner er der kritik af, at København ikke skal tage imod flygtninge.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7580495/Udkantsdanmark-får-flest-flygtninge/

Det kan man da kalde udvikling.

Eller er sandheden nærmere som i Sverige, at de der (Svenske Intergrationsministerium) træffer afgørelsen ikke selv vil bo i nærheden af gæsterne

Kilde: