Vend kajakken

Politikerne tror fejlagtigt, at vi vælgere er ligeglade med flygtninge

Ikke angivet Ikke angivet,

22/05/2015

Politikerne tror fejlagtigt, at vi vælgere er ligeglade med flygtninge. Det er vi ikke.  Det er ubærligt, at mennesker tager ud på selvmordsruten over Middelhavet. Det rammer os i medierne hver dag. Vi er ikke ligeglade med dem, de skal bare ikke herop. Men den europæiske befolkning vil gerne have en anstændig løsning.

EU’s statschefer har lige været til EU-krisemøde om bådflygtninge. Det jammerlige er,  at det eneste de kunne finde ud var at tredoble støtten til flådeoperationer i Middelhavet. Der var intet om, hvad vi gør med den million, som står og venter på at komme af sted. Italien forventer i år at tage imod mere end  200.000 bådflygtninge og migranter. Befolkningstallet i Afrika forventes at stige med 500 mio i de næste 15 år. Alle alarmklokker burde ringe. Hvordan får vi standset det store pres på Europa?

EU kommissionen kommer  i slutningen af maj med et forslag om tvungne kvoter til fordeling af flygtninge. Alt handler om fordeling. Intet om at sige stop. Danmark er pænt med, når EU ser på antal asylansøgere i forhold til befolkningens størrelse. Men der er mange ’julelege’ på tegnebrættet, for at presse flere flygtninge ind hos os. Man kan også se på landareal, BNP eller kombinere indbyggertal med indkomst. Man kan ændre definitionen af flygtninge, for det er jo lige så slemt at dø af sult som af tortur. Der er naturkatastrofer, fattigdom, hensynet til hvor en flygtning helst vil bo.  Godt vi har vores retsforbehold, så vi står udenfor EU’ s asylpolitik.

Grækenland er brudt sammen. Italien er ude af stand til at sikre indkvarteringsforhold. Malta er ovebebyrdet. Bulgarien fængsler flygtninge. Ingen sikkerhed. Ingen tolk. Flygtninge bliver ikke registreret bare sendt videre op i Europa. Og  de kan ikke sendes retur til første asylland, for Dublinsystemet er reelt brudt sammen.

Det er en ydmygelse af os borgere, at vores politiske ledelse er så initiativløs. De skal sørge for, at vi ikke bliver ofre for en etnisk folkevandring, der oversvømmer resten af Europa. De skal leve op til vores ansvar for at hjælpe mennesker i nød uden at tage ansvaret for hele deres liv. Bare at lade stå til er det ynkeligste politiske arbejde, der er lavet i de sidste 50 år.

Hele det flygtningeindustrielle kompleks -  Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder – dyrker kun ’hvem er det synd for’. Debatten handler kun om at presse flere flygtninge ind i Europa. De ’Gutmenschen’ ser os andre som fascister og hjerteløse racister. De er lige så hjælpeløse som EU’s statschefer.

Hvor svært kan det være?

Gambia har  lige meldt ud, at de gerne for gode ord dog betaling vil modtage flygtninge. Afrika har brug for arbejdspladser og penge. Gambia, Sierre Leone, ny Guinea, Senegal, Elfenbenskysten osv  gå nu igang med at forhandle med de lande om modtagelse af  afrikanske flygtninge. 

Sæt en dygtig erhvervsleder, som er vant til at gennemføre store projekter til at forhandle med afrikanske regeringer om leje af landområder. Her finansieres der flygtningebyer med faciliteter som køkkener, skoler, bedesteder, sportsfaciliteter, værksteder, computere, voksenundervisning, grønsagshaver, smede- og malerværksteder. Der vil være noget at gøre som i landsbyen derhjemme. Brug kibbutz tanken: Alle yder efter evne og får efter fortjeneste.

EU, FN og hvert EU land tager værtsskabet for flygtningecentre forskellige steder i Afrika. Danmark vært for 5 lejre, Tyskland vært for 15 -20 lejre osv.  Det der skal få de afrikanske værtslande til at være med er, at arbejdspladser og lejeindtægter skaber bedre økonomi for deres egne borgere.  Det ville skabe en  perlerække af velfungerende flygtningelejre, som  kunne sørge for at reelle flygtninge fik beskyttelse og de andre blev sendt tilbage.

Kun på den måde bringes migranter og menneskesmuglere til at forstå, at der er lukket i EU.

Kilde: