Weekendens "kulturberigelser". En kommentar, hr. minister?

Skulle vi ikke lige her mandag morgen tage et hurtigt vue over nogle af weekendens ”kulturberigelser”? Det er opbyggelig læsning, og eksempler skor...

Ikke angivet Ikke angivet,

01/08/2016

Skulle vi ikke lige her mandag morgen tage et hurtigt vue over nogle af weekendens ”kulturberigelser”? Det er opbyggelig læsning, og eksempler skorter det ikke på.

 

Dette er naturligvis kun et beskedent udpluk - det, jeg lige har kunnet få øje på, toppen af isbjerget, som det hedder. For der er naturligvis et mørketal. Det meste finder slet ikke vej til medierne, tilfældene er ikke ”alvorlige” nok, der har ikke været knive, skydevåben eller kønsdrift involveret. Altså almindelige næsestyvere, chikane, trusler, tilråb og den slags ”småtterier”. Man må selvfølgelig medgive, at skulle det hele med, kunne medierne ikke overkomme andet. Så omfattende er ”kulturberigelsen” efterhånden, og vi, der endnu ikke er ramlet direkte ind i den, har været svineheldige. Men bare rolig, fortsætter udviklingen, vil ingen gå fri.

 

Nå, men dagen går med raske fjed, nye muntre tildragelser venter givetvis allerede i køen, så på med kamikkerne og afsted:

 

Fredag aften: 15-årig norsk pige udsat for seksuelt overgreb under Dana Cup i Hjørring. Signalement af forbryderne: tre mænd, 17-18 år, ”mørke i huden”.

 

Natten til lørdag: 16-årig pige befamlet af tre unge asylansøgere på Langelandsfestivalen.

 

Lørdag aften: Tre anholdt efter knivstikkeri i Bazar Fyn i Odense.

 

Natten til søndag: 16-årig pige voldtaget i skov ved Langelandsfestivalen. De to anholdte var søndag morgen endnu ikke afhørt, ”da det skal ske med tolk”.

 

Natten til søndag: Natklub i Odense angrebet af maskerede mænd med køller. Politiet mistænker ”bandemedlemmer” (”bander” er normalt en eufemisme for indvandrerbander).

 

Natten til søndag: 25-årig kvinde forsøgt voldtaget på Høje Taastrup station. Forbryderen er 19 år og ”snakker ikke særlig godt dansk”.

 

Natten til søndag: Tre personer anholdt for gentagne knivstik i Frederiksværk. De anholdte taler ikke dansk.

 

Søndag aften: Våbenmænd med hætter skød to ned ud for kaffebar på Amager.

 

 

Er der en politiker til stede? En stats- eller en justitsminister, eventuelt? Kunne vi få en frisk kommentar til al den kulturberigelse, som vælter ind over os og synes at vokse eksponentielt? Nej, det kan vi nok ikke. Politikerne holder sig i permanent flyverskjul. Kun når der virkelig er blod i foretagendet, kommer de frem og pipper, at ”det er helt uacceptabelt”, ”nu må vi stå sammen (pst, vi tager lige hinanden i hånden og kvæder ’Imagine´, så plejer folk at falde til ro)”. Og den uundgåelige: ”Det har ikke noget med islam at gøre”. Ja, kvittevit og danse danse dukke min!

 

Og hvis vi et øjeblik skuer ud over vort eget lands grænser, har vi i Frankrig et pjok af en præsident, som tillader sig at meddele det plagede Europa, at ”terroren må vi lære at leve med” (går ud fra, han mener både den ”store” og den ”lille” terror). Og i Berlin sidder en skrækkelig madamme og snøvler, at hun ikke agter at ændre en tøddel på sin vanvittige ”wir schaffen das”-politik, uagtet at Tyskland kollapser for øjnene af hende.

 

Hvad foregår der i hovederne på disse politikere? De kan vel ikke være så totalt hjernedøde, at de ikke kan se, hvad der er på færde. Hvad er det, der paralyserer dem? Et par bud:

 

Der er selvfølgelig den mulighed, at de faktisk ER hjernedøde. Eller kanske på stoffer?

 

Det kan også tænkes, at der er tale om regulær handlingslammelse - musen over for hugormen. Politikerne fatter måske nok, hvad der foregår, men realiteterne og perspektiverne er så forfærdelige, at de simpelthen lukker øjnene og be’r guderne om godt vejr, håber på, at ”det går over” med tiden. Og herregud, man bor jo ikke selv i nærheden af de områder, hvor muslimerne huserer. Det har man folk til.

 

Eller er det et spørgsmål om regulær fejhed? Tør de bare ikke indrømme, at deres multukulti-projekt er slået fuldstændig fejl. At den har vist sig at være en katastrofe, som kan komme til at koste os vor europæiske civilisation?

 

Så er der ”konspirationsteorien”: Politikerne er fuldt bevidste om, hvad de gør. Det er led i en overordnet plan. EU som superstat. EU uden indre grænser. Og der er jo intet, der kan bryde grænser ned, som når uregerlige horder fra Muslimistan tumler rundt i Europa. Det kaos, det medfører, kunne måske oven i købet få de desperate europæiske folk til at købe den med, at kun mere EU kan løse problemet.

 

Man ved jo aldrig, men jeg tror ikke rigtig på ”konspirationsteorien”, snarere på en blanding af fejhed og ”det går nok over”.

 

Der kan selvfølgelig tænkes andre forklaringer. Læserne er velkomne til at byde ind. Det er jo et interessant psykologisk fænomen - og et umanerligt vigtigt emne.

 

Hvad gjorde politikerne, hvis de nu var normale fornuftige mennesker? De lukkede omgående for al muslimsk indvandring. Men det er ikke nok. Der er jo dem, som allerede er her i et anseeligt kvantum og i øvrigt mangfoldiggør sig af hjertens lyst. Dem har vi så rigeligt vores hyr med, jfr. listen ovenfor. Løsning: Konsekvent udvisning af alle, som ikke vil indpasse sig. Alle kriminelle. Alle, der skaber sig og kræver positiv særbehandling. Alle, der forlanger at blive forsørget af skatteplagede danskere/europæere. Og skulle visse konventioner komme på tværs, må vi ud af disse. Ingen konventioner bør kunne tvinge os til selvdestruktion.

 

Jeg ved godt, at det også uden konventionernes indblanding kan være uhyre svært at få udvist folk. For hvem vil tage imod f.eks. hærdede kriminelle? Jamen, så må vi se at få bygget et par solide fængsler på nogle af vore mange ubeboede øer. Her kan de værste af banditterne så hygge sig resten af livet. Mon ikke det kunne have en vis præventiv virkning? Og de, der er buret inde, kan i hvert fald ikke rende rundt og lave ulykker

 

Under alle omstændigheder er det da det glade vanvid at fortsætte med at importere ulykkerne. Dem har vi som sagt nok af i forvejen. Kan politikerne virkelig ikke se det (i så fald er de hjernedøde), eller VIL de bare ikke se det (så er de nogle forfærdelige pjok). I Østeuropa har de ordentlige politikere. Det har vi ikke her. ”Vore” politikere har sat vore lande på katastrofekurs, og alligevel har de den frækhed at belære østeuropæerne og forlange, at de også ødelægger deres lande. Sikke en arrogance!

  

Kilde: