Det er en tanke, der udfordrer fantasien, at de 20- årige, der idag skriger “ingen racister i vores gader,” når de kun er 55 år, lever i et Europa i kroniske småkrige, hvor velfærdsstaterne er et fjernt minde. “Racisterne” er her allerede, og det er ikke dem, de mindrebemidlede skrigaber tror.
