1,5 millioner skattekroner - lige i lokummet

DR og Statens Kunstfond udlodder 3 x 1,5 millioner kroner til kunst

Lars Kragh Andersen,

25/04/2011

DR og Statens Kunstfond udlodder 3 x 1,5 millioner kroner til kunst. Derfor har Valdemar tilmeldt sit kunstværk "1,5 mio skattekroner - lige i lokummet". Stem på hans værk ved at trykke på linket.

Han beskriver det selv således:

 "Værket får titlen: "1,5 mio. skattekroner - lige i lokummet."
Ideen er et værk, hvor virkelighed og kunst mødes på lige fod. Det er den ultimative intim-koncert, hvor kunstneren og den besøgende deler en privat stund med kunsten - og det foregår altsammen på mit lokum.
Der vil være åbent for offentligheden, og alle er velkomne til at komme indenfor. Alt vil blive vist på nettet og det vil være professionelle kunstnere, der performer på toilettet.

For mig og andre er det et sted, hvor mennesker kan søge et frirum fra hverdagens larm og fortravlthed. Det er her tanker får fri til at drage på langfart. Det er her at vi vi kan koble af og forenes med naturen, der lader os forlade den teknolgiske highway, og være i et med drift og trang."