Assange og voldtægt i Sverige

Så kører Berlingske lidt om Assange i anledning af FN anbefalingen om at give ham frit lejde

Kristian Jensen,

06/02/2016

Så kører Berlingske lidt om Assange i anledning af FN anbefalingen om at give ham frit lejde. Bemærk formuleringen:

Assange er mistænkt for at have begået voldtægt og andre seksuelle overgreb mod to svenske kvinder under et ophold i Sverige i sommeren 2010

Vi taler om to svenske kvinder der frivilligt er gået i seng med manden og i løbet af natten skulle han så have sneget tissemanden ind uden gummi. 

Er jeg den eneste der får ondt i maven over hvor grotesk retssikkerheden efterhånden er for mænd i Sverige? Men også over at en mand omtales på den måde pga. en sag anklagemyndigheden i Sverige aldrig skulle have taget op.

The guardian redegør for sagen detaljeret her og det er vist en rimelig Assange kritisk redegørelse.

Pointen er: Hvis Assange har gjort præcis det de to damer anklager ham for, så er det usympatisk. Men hvis det også er ulovligt, så er vi nået et punkt hvor sex mellem mand og kvinde altid indebærer en risiko for at manden bliver voldtægtsanklaget.

Og det er katastrofalt. For vi skal ikke stigmatisere sex, sex er sundt og dejligt. Og vi skal ikke skabe kløfter mellem kønnene ved at tilsidesætte alle hensyn til den ene part for den anden parts skyld.

Kilde: