Baby forsøgt kidnappet - Politiet efterforsker ikke

Jeanette Hansen fik kidnappet sin baby, da hun var på indkøbstur i Viby lørdag 5

Ikke angivet Ikke angivet,

17/11/2016

Jeanette Hansen fik kidnappet sin baby, da hun var på indkøbstur i Viby lørdag 5. november omkring kl. 13.30. Heldigvis opdagede hun hurtigt bortførelsen og jagtede gerningsmanden til Viby Station, hvor han ville tage bus 215 mod Avnstrup, der netop svingede ind, da Jeanette Hansen kom løbende.

Den omkring 25-årige resource står bare der og glor mig koldt ind i ansigtet uden at bevæge sig, siger Jeanette fortørnet.

Hun skynder sig tilbage til butikken og ringer til politiet, der lover at komme. Det gør de i løbet af en times tid. Da de ankommer, tager de DNA på barnebarnevognen og hører ind til, hvad der er sket.

Ingen spor af politi

Tirsdag finder Jeanette ud af, at politiet endnu ikke har taget kontakt til butikkerne.

Hun opsøger selv butiksejerne og sporer sig frem til videovervågning ved stationen, hvor man tydeligt kan se, manden stikke af med barnevognen. Hun beder om, at videoen ikke bliver slettet, men overgivet til politiet, når ordensmagten beder om den.

På videoen kan man se, at manden går hen til barnevognen, binder sit snørebånd, rejser sig og snupper vognen, hvorefter han hurtigt forsvinder.

Jeanette ringer tirsdag aften til politiet og fortæller, at gerningsmanden er på video. Manden på alarmcentralen lover at give beskeden videre til betjenten, der har sagen.

Dagen efter finder hun ud af, at beskeden ikke er gået videre.

Hun ringer til busfirmaet, der forsikrer, at de har overvågning i bussen, men at den bliver slettet på femtedagen. Kæresten sikrer sig, at den ikke bliver slettet, så politiet kan få fat i den. Han håber på, at man kan se kidnapperens ansigt på skærmen.