Bigmother is watching: NemID og CPR-nummer på vej til online casinoer

Den nye spillelovgivning i Danmark betyder, at man fremover skal bruge sit NemID og CPR-nummer i et online casino

Lars Kragh Andersen,

01/12/2011

Den nye spillelovgivning i Danmark betyder, at man fremover skal bruge sit NemID og CPR-nummer i et online casino.

Der vil blive stillet større krav til de udenlandske spillefirmaers sikkerhed, hvis de vil operere på det danske marked efter 1. januar næste år.

Spillemyndigheden oplyser, at spiludbydere i Danmark skal integrere en digital signatur i deres sikkerhedssystem, hvilket vil betyde, at alle danske spillere fra næste år skal benytte NemID til at logge ind med.  NemID er den eneste form for digital signatur, der udbydes i Danmark, og derfor er der ikke andre muligheder.