Black Army-medlemmer tiltalt for afpresning af tatovør i Odense

Politiet oplyser, at tre medlemmer af Black Army skal møde i retten i Odense den 27

PeBu -180grader,

20/03/2017

Politiet oplyser, at tre medlemmer af Black Army skal møde i retten i Odense den 27. og 28. april tiltalt for at have afpresset en tatovør i Odense. Det oplyser Fyens Stifttidende

De tre mænd, der har siddet varetægtsfængslet siden 12. og 13. februar, afpressede en tatovørbutik i Odense ved at true indehaverne med vold og hærværk, hvis de ikke betalte til Black Army. 

Efter afpresningsforsøget stod Lars Pedersen, formand for PDT, professionelle Dansk Tatovører, frem og fortalte, hvordan han havde oplevet sagen: 

"Jeg kunne se på de folk, jeg snakkede med, at de var meget skræmte. Den ene af tatovørerne har været i branchen i meget lang tid, og han stikker altså ikke op for bollemælk."

Mandag aften mødes Odense Kommune, Fyns Politi, tatovørerne i Odense og Odenses cityforening på Odense Rådhus for at diskutere problemerne med Black Army.

http://www.fyens.dk/indland/For-retten-i-april-Black-Army-medlemmer-tiltalt-for-afpresning-af-tatovoer/artikel/3133154

Kilde: