“De ufejlbarlige” i panik over Dispatch International

En del mennesker i de svenske mainstream-medier efterligner nordkoreanske metoder og er blevet politianmeldt for at have hacket vores hjemmeside

Henrik Ræder Clausen,

30/11/2012

En del mennesker i de svenske mainstream-medier efterligner nordkoreanske metoder og er blevet politianmeldt for at have hacket vores hjemmeside.

Af Ingrid Carlqvist og Lars Hedegaard

Dispatch International har skabt så stor rædsel i svenske mainstream-medier, at folk med tilknytning til adskillige medieforetagender, bl.a. Sydsvenskan og det svenske statsfjernsyn, prøver at lægge vores website ned. Sidste uge opdagede vi, at vi var under hårdt angreb – af en størrelse, der normalt bliver brugt, hvis man vil knuse en stat eller større organisation.

Vi modstod angrebet og vores setup er sådant, at vi mener at kunne overleve ethvert fremtidigt forsøg.

Det mest interessante ved overfaldet var, at folk med tilknytning til adskillige svenske medierforetagender deltog. Vores analyse viser, at der blandt de skyldige var folk med forbindelse til dagbladene Sydsvenskan, Norrköpings Tidningar, Värnamo Nyheter, Sveriges Fjernsyn og produktionsselskabet Tredje Statsmakten Media AB, der har forbindelser til Sveriges Radio.

Den sidstnævnte virksomhed producerer programmet “Medierna i P1” for Sveriges Radio – en ugentligt udsendelse, der skal undersøge svenske medier.

Lige siden Dispatch International startede, har Sydsvenskan overdænget os med skældsord. Den 23. november påstod avisens kulturredaktør Rakel Chukri, at Dispatch International spreder had mod ikke-hvide. Hun var naturligvis ude af stand til at pege på et eneste eksempel på, at vi har gjort noget sådant.

Nu viser det sig, at folk med adgang til Sydsvenskans computere ikke har været tilfredse med blot at svine os til, men deltager i forsøg på at nedlægge os med ulovlige midler.

Det er utænkeligt, at de nylige angreb kan skyldes fejltagelser eller et mislykket forsøg på at læse vore artikler. Hackerne har omhyggeligt indskrevet en kompleks kode, hvis eneste formål må være at ødelægge vores operativsystem. Angrebet må være omhyggeligt planlagt og koordineret.

Uanset hvordan angrebet er blevet organiseret, er de medieforetagender, der har lagt computere til dette forsøg på at ødelægge et andet medie, juridisk ansvarlige, og vi har meldt dem alle til politiet.

Svenske journalister har ikke gjort nogen hemmelighed af deres beslutning om at sværte os med betegnelsen: “en anti-muslimsk avis”. Sidste uge forklarede Daniel Sandström, chefredaktør på Sydsvenskan, til Medievärlden, hvorfor han mener, at vi skal kaldes “anti-muslimske”:

Trykkefrihedsselskabet og Dispatch International fremstiller ofte sig selv som islamkritiske, men kikker man nærmere på dem, ser man, at det ikke bare er et spørgsmål om at kritisere religioner. Det handler om et bredere og mere aggressivt syn på muslimers ret til at leve og arbejde i Vesten. Så islamkritisk er ikke det rette ord. Læserne har reageret på vores ordvalg, og disse reaktioner har været nyttige for os.

Tanken synes at være, at det er lettere at anklage en “antimuslimsk” avis for “racisme” og “fremmedfjendtlighed”.

Så beklagelige disse forsøg på at ødelægge os end er, opfatter vi dem som en bekræftelse på, at Dispatch International spiller en nødvendig rolle – en rolle der tydeligvis anerkendes af de svenske medier. Ellers ville de ikke være gået til disse yderligheder for at knuse os.

De svenske mainstream-medier, alias “De ufejlbarlige” eller “Troens vogtere”, forsømmer aldrig nogen anledning til at bedyre deres omsorg for ytringsfriheden, men når et nyt medie som Dispatch International viser sig på scenen, er de ikke tilfredse med blot at skælde ud på det. Nogle af pressens gentlemen viger ikke tilbage for at bruge kriminelle metoder for at tvinge ubelejlige stemmer til tavshed.

Vi er klar over, at totalitære stater som Kina, Cuba og Nordkorea gør deres yderste for at kvæle afvigende meninger. Men indtil nu har vi aldrig hørt om nyhedsmedier i en demokratisk stat, der har prøvet efterligne den kinesiske centralkomite, herskerne på det kommunistiske Cuba eller de “kære ledere” i Nordkorea.

Denne opførsel vidner om de triste tilstande I Sverige. Men “De ufejlbarlige” – vore såkaldte kolleger i medierne – kan være forvisset om, at deres forsøg på at ødelægge os vil slå fejl. Det vil ikke lykkes dem at forhindre Dispatch International i at udkomme som regulær avis i januar 2013. De vil ikke forhindre os i at skaffe os en bred læserskare. Og de vil ikke kunne forhindre i at skrive den sandhed, der er så sørgeligt fraværende i de svenske medier.

Alt hvad hackerne har opnået er at understrege betydningen af Dispatch International. Vi kan ikke tænke os nogen bedre grund til at enhver demokratisk og frihedselskende svensker tegner abonnement på vores avis.

Vi overgiver os ikke, og vi vil ikke lade frihedens fjender få deres vilje.

Det er vi sikre på, at du heller ikke vil.

STØT SVERIGES ENESTE FRIE AVIS!

Hvis du væmmes lige så meget over de svenske mediers opførsel, som vi gør, så er her chancen for at påvirke historien. Tegn abonnement på Dispatch International i dag, køb et Honest Press Certificate eller giv dem som julegave! Din opbakning vil hjælpe os til at overleve og blomstre og vil for altid afvæbne pressens hykleriske “ufejlbarlige”.

 

Kilde: