Den fascistiske Karen Sjørup

Lektor ved Roskilde Universitets Center, Karen Sjørup, foreslår at der skal lovgives om, hvem af forældrene der skal passe børn i tilfælde af sygdo...

Lars Kragh Andersen,

12/06/2011

Lektor ved Roskilde Universitets Center, Karen Sjørup, foreslår at der skal lovgives om, hvem af forældrene der skal passe børn i tilfælde af sygdom.

Hun peger på, at det oftest kvinden der bliver hjemme på første sygedag, og mener, at der er behov for lovgivning som sikrer en ligelig fordeling af sygedagene, således at der ikke opstår konflikter i de danske familier.

Jeg er klar over, at det for det meste opfattes grimt og injurierende, når man udråber sine medmennesker som fascister, men jeg vover alligevel pelsen: Karen Sjørup er rendyrket fascist.

Det må være hævet over enhver tvivl, hvis man kigger på definitionen af facisme:

Fra wiki:

” Fascists seek to purge forces and ideas deemed to be the cause of decadence and degeneration and produce their nation's rebirth based on commitment to the national community based on organic unity where individuals are bound together by suprapersonal connections of ancestry, culture, and blood. Fascists believe that a nation requires strong leadership, singular collective identity, and the will and ability to commit violence and wage war in order to keep the nation strong. Fascist governments forbid and suppress opposition to the state.”

Sjørup er naturligvis fascist i godhedens navn, men det ændrer ikke ved, at hun med sit forslag vil gribe ind i hjemmets privatsfære for med statstvang at diktere, hvem af forældrene der skal passe de syge børn. 

Det som Sjørup (og utallige andre) ikke har øje for er, at der i sidste ende kun er en eneste måde at håndhæve et forbud på i en retsstat; med vold og truslen om vold. For hvad skal staten gøre ved det forældrepar, der gang på gang bryder ”børnepasser-kvoten” og lader kvinden i forholdet passe det syge barn, mens manden (der typisk er højere lønnet) passer sit arbejde?

Konsekvensen bliver jo i sidste ende, at sortklædte politifolk skal bryde hr. og fru Jensens dør ned og efterfølgende tvinge hr. Jensen til at passe den lille, mens fru Jensen køres på job i et salatfad.

Et fuldstændig absurd scenarie, men ikke desto mindre en logisk konsekvens af Karen Sjørups vanvittige forslag.

Kilde: