I januar 2011 blev det afsløret, at mange patientjournaler var forsynet
med koder, som skulle vise lægerne, at den pågældende patient ikke var værd at
redde livet på.
Som så mange andre nye, spændende tiltag blev det bare afsløret. Og så
skete der ikke mere ved det.
I mellemtiden virker det som om, at dødsdomme over danskere er blevet
mindre kamuflerede. Den 15. februar kunne TV2 således meddele, at en kvinde på
Odense sygehus ikke blev opereret for sin kræftsygdom, fordi hun blev fundet
retarderet.
Det virker i mistænkelig grad som om eugenik tankerne har fået et
gevaldigt opsving blandt lægerne.
Men så er det heller ikke fremmede tanker for os herhjemme. I 1929
indførte socialdemokratiet, under ledelse af landsfader Stauning verdens første
lov om eugenik, som Hitler skævede misundeligt til.
Loven blev straks en stor succes, og der blev klapjagt på danske
”Untermenschen”, så i 1934 fulgte Stauning successen til dørs med loven om
tvangssterilisation, som medførte at flere end 12.000 danskere i perioden 1929
– 1968 blev steriliseret, hvis staten fandt, de var åndssvage, sinker eller
socialt belastede. Nogle var dog bare overbebyrdede mødre med flere børn. I det
hele taget har det senere vist sig, at det med åndssvag eller sinke skulle
tages med et vist gran salt.
De danske eugenik love medførte utallige tragedier, da det var comme ci
comme ca, hvem der blev fundet åndssvag, sinke eller socialt belastet. Det var
et lægeligt skøn.
I dag har vi ikke nogen officiel eugenik lov, underskrevet af
folketingets medlemmer, men det virker som om, lægerne har travlt med at
videreføre de gamle tanker i finpudset tilstand.
I dag er målet for lægernes eugenik imidlertid ikke de åndssvage,
sinkerne, overbebyrdede mødre eller de socialt belastede.
Det er meget mere sublimt.
I dag har lægerne allieret sig med psykiatrien, der til enhver tid har
været god for eugenik tanker, tanker som psykiatrien selv står bag og har ført
ud i livet under skiftende rædselsregimer som både Hitler og Stalin.
I 2002 udarbejdede psykiatere ved Århus hospital en såkaldt Term-model,
og siden har de inviteret praktiserende læger på kursus for at undervise dem i
Term-modellens mysterier. Under kursus er der lækre middage med fine vine,
skuespil med ægte skuespillere, der opfører sketchs som henholdsvis
læge/patient, der skal lære lægerne at skille sig af med patienter, de enten
ikke kan diagnosticere eller døje.
På papiret er Term først og fremmest rettet mod de 300.000 danskere med
såkaldte ”funktionelle lidelser” – eller ”bodily distress”, som det også kaldes
nu – men i princippet bliver hver eneste dansker i dag underkastet
doktormandens kritiske eugenik blik, så denne kan vurdere patientens videre
skæbne.
Hundredtusindvis af danskere forlader derfor deres læges konsultation
med en recept på psykofarmaka, og det uanset hvad årsagen til deres henvendelse
har været.
Samtidigt med det stigende forbrug af psykofarmaka, som har bragt
medicinalbranchen op som redningsplanke i vort kriseramte land, fordi det går
dem rigtig godt, er det blevet holdt godt fast på låget over gryden med
bivirkninger og skadevirkninger, som man ikke mener, kommer forbrugerne ved.
Derfor ved ingen dansker i dag, at en accept af psykofarmaka er et
stempel. Medicinen er hjernemedicin, og dens indflydelse på hjernen tales der
ikke højt om.
På Term-kurserne lærer lægerne at ignorere patientens brokkerier over
bivirkninger og forgiftninger, der nu tolkes som udslag af psykisk sygdom,
hvorved dosis øges. Hvi s der da ikke lige leges med tilførsel af andre stoffer.
Alt i alt bliver patienten, der måske fra begyndelsen bare havde seneskedehinde
betændelse, men som doktormanden ikke kunne døje, nu dopet og kulret oveni
hovedet.
Og nu udvikles der en lang række andre ”livsstilssygdomme”, som alle
kræver yderligere medicin. Det er eksempelvis diabetes II, der i henhold til en
artikel i videnskab.dk den 14.11.2011 var på fremmarch, en artikel der var
skrevet på baggrund af en større undersøgelse foretaget på Københavns
Universitet, der også fastslog at ikke-smitsomme sygdomme i dag er den førende
dødsårsag. Det kan også være
inkontinens, knogleskørhed, demens, Alzheimers, parkinsonisme, kræft, og en
lang række neurologiske sygdomme, da pillerne ødelægger både hjernen og centralnervesystemet.
Fordelen ved alle disse bivirkninger er, at lægerne nu kan komme til at
forske i mange spændende sygdomme, for som vi har hørt gentagne gange, er
Danmark et forskningsland, hvilket der ikke hersker tvivl om.
Men ”heldigvis” forskes der kun på ”Untermenschen”, nemlig de, der er
blevet gjort sindslidende med hjernemedicin, på kronisk syge og handikappede,
som ligger samfundet til byrde. Også selv om der slipper en veletableret hårdt
arbejdende erhvervsaktiv imellem i sorteringsbunken, som nu hurtigt bliver
bragt på overførselsindkomst og lever op til kravene om indtagelse af status
som overflødigt ”Untermensch”.
Det kunne være en sej idé at udskifte den danske nationalsang til
”Dänemark, Dänemark über alles”. For endnu engang har vi taget førertrøjen på
og hævet os over moral, medmenneskelighed og etik.
