Eksperter: Strafskærpelser virker ikke

"Straf fylder enormt meget i debatten i dag

jakro, 180graders redaktion,

02/07/2017

"Straf fylder enormt meget i debatten i dag. Der er næsten ikke andet. Det er et problem, når nu al forskning viser, at det ikke har en gavnlig effekt."

Sådan siger Linda Kjær Minke, der er forskningsleder og lektor i jura ved Syddansk Universitet. 

Pointen er, at forskningen mere eller mindre entydigt viser, at strengere straffe ikke har en positiv virkning på kriminelles tilbøjelighed til at falde tilbage i kriminalitet. 

Politikere fra venstrefløjen bakker op om forskernes buskab, mens højrefløjen er mere skeptiske. For eksempel siger Peter Kofod fra DF: "I alt for mange år har vi talt om, hvad man kan gøre bedre for den kriminelle. Men vi har en forpligtelse til også at tage offerets parti og sikre retfærdighed."

Spørgsmålet er så, hvad der er vigtigst at lægge vægt på i retssystemet?