Iglerne: Nyslået førtidspensionist kan med egne ord sagtens arbejde

Vi bliver bildt ind, at førtidspension kun er for dem, der absolut og under ingen omstændigheder kan varetage blot et lille halvtidsjob

Ikke angivet Ikke angivet,

14/07/2012

Vi bliver bildt ind, at førtidspension kun er for dem, der absolut og under ingen omstændigheder kan varetage blot et lille halvtidsjob. Men det passer tilsyneladende ikke - her er mere dokumentation:

Førtidspension. Smag på ordet. Lyder frygteligt, ikke? At man er så handicappet eller uheldsramt, at samfundet endeligt og uigenkaldeligt parkerer dig på pension - værs'go', nu kan du tælle ned til døden.

Men. I Danmark er det så lukrativt at være på førtidspension, at en hær af (primært) kvinder har det som karrierevej. En perfekt en af slagsen, i øvrigt, hvis man er sladderbladsdame - der er drama, intriger, gidseltagning af læger og eksperter i ens lille rænkespil og det ender næsten altid med den store præmie: Førtidspension.

200.000 lune kroner om året. Plus tillæg, enkeltydelser og pensionistrabat. Jo, det er sandelig ikke en skidt pris at modtage. 

"Men, Juul - hvad er der nu galt? Er der da sket noget nyt?". Tja, både ja og nej. 

Vi begynder dagens historie i Horsens. Frk. Horsens skriver:

Har lige modtaget BREVET  (gnækkende smiley, red.)
Jeg er førtidspensionist pr 1.8.12

Og som altid føler den jackpot-ramte dame sig naturligvis kaldet til at være dybt utaknemlig:

Det var da også været en kamp uden lige med en sagsbeh der ikke var sit job værdigt (...)

Ja, sådan er det sjovt nok altid. Enhver, der siger nej til en igle-dame er jo et dumt svin per definition.

Men vi ved jo ikke, om damen er alvorligt syg?, siger du, kære læser. Mjoeh, vi kender nemlig hendes planer for Den Evige Ferie:

Jeg går pt til noget i byen, som hedder Kreative fag på en skole her i Horsens og heldigvis kan jeg fortsætte efter ferien

"Efter ferien"? Undskyld, hva'be'har'? Men det er da dejligt, at hun sådan har overskud til at gå på skole, når hun nu under ingen omstændigheder har bare en snert af arbejdsevne tilbage - det er jo det, vi hører kriteriet for førtidspension er. 

Er der mere? Ja, naturligvis. Der er åbenbart ingen grænser, blot man ikke skal levere værdi og forsørge sig selv:

Når jeg engang ikke må gå på kurset mere har jeg planer om at enten hjælpe på det museum jeg har været i aktivering i. Ved de mangler hænder.

Ah, I see. Så du skal ikke på arbejde der. Du skal komme valsende ind som den frelsende engel, som absolut ingen forpligtelser har, til hvem der ingen krav kan stilles, men i stedet uddeles mange tusind tak for, at du kommer her helt gratis. Altså for museet - for os andre er Frk. Horsens en tung, tung belastning. 

Og overskuddet vil jo ingen ende tage - for ved siden af uddannelse og frivilligt arbejde, skal hun jo også dele ud af sit storsind til andre:

Har også tænkt på besøgsven for et ældre menneske

Her er en idé: Hvad med at blive SOSU og tjene penge på at besøge ældre mennesker? Offentlige penge, javist, men i det mindste lidt produktivt. Men nej - for man får jo ikke applaus for at gå på arbejde, vel? Der får man løn - en løn, der i øvrigt er ca. på samme niveau som førtidspension. 

Så det gider hun jo ikke. 

Jeg får lyst at skrive QED. For ovenstående må da - om ikke bevise - så i hvert fald indikere, at der stadig bliver delt førtidspensioner ud til folk, der selv siger, de har masser af arbejdsevne. Det er noget svineri, og det er mine og dine penge, kære læser, de bruger til at holde festen i gang.

Som altid skal man klikke på linket, stille markøren i adresselinjen og klikke igen - K10 vil ikke have, at vi kigger med direkte fra 180grader.dk.