Kæmpe kontrolsvigt efterlader flere mysterier

Pengene fossede ud af Skats kasser, men myndigheden var allerede blevet gjort opmærksom på risikoen for svindel

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

27/08/2015

Pengene fossede ud af Skats kasser, men myndigheden var allerede blevet gjort opmærksom på risikoen for svindel. Desuden havde Skat netop pålagt danske virksomheder at indberette alle oplysninger om udbyttebetalinger og hvem, der modtog pengene.

Berlingske Business har, efter at sagen kom frem tirsdag aften, kulegravet mere eller mindre tilgængelig information for at finde ud af, hvordan systemet på den måde kunne svigte i en sag, som efter alt at dømme beløbsmæssigt er den største skandale i Skats historie.