Af Emil Kirkegaard
Normalt når man taler om legalisering af stoffer, så tænker folk på en legalisering af hash, og der bliver set med skeptiske øjne på folk som foreslår at legalisere alle euforiserende stoffer. Men jeg vil argumentere for at denne kritiske indstilling er uberettiget.
Det handler om minimering af skade (harm reduction)
Når man tænker på at lave en ny lov, så bør man altid tænke på hvor meget godt som vil komme ud af lovens indførsel (benefit) og hvor meget dårligt (cost). En cost-benefit analyse. Sådan en skal man også lave mht. stoffernes legalitet hvis man vil have en rationel holdning til tingene.
Cost-benefit analyse af legalisering vs. forbud
1. Skader på personer som tager stofferne
Hvilke personskader forårsager stofferne? Mange. Folk tager for mange af dem og bliver akut eller kronisk forgiftede. Folk bliver afhængige (dette er dog ikke i sig selv farligt). Det koster penge at behandle begge dele, og da vi har en offentlig sygeforsikring i Danmark, så deles denne pris med alle som betaler skat. Ændrer et forbud mod stofferne på disse konsekvenser? Nej, folk tager stadig stoffer selvom det er ulovligt. Dette er meget vigtigt at indse. Der vil altid være efterspørgsel efter euforiserende stoffer. Spørgsmålet er udelukkende om hvordan man kan få det bedste ud af denne situation.
I nogle tilfælde gør lovgivningen situationen værre. To eksempler. 1) Blodbårne sygdomme (HIV, hepatitis C) spredes blandt kanylebrugere. Disse sygdomme er dyre at behandle og farlige. 2) På grund af at det er et sort marked, så er der ingen kvalitetskontrol eller effektiv standardisering af styrken af stoffet. Dette gør det svært for en narkoman at tage den rette mængde. Dette gør at man nogle gange tager en overdosis ved uheld når det stof man har fået fat i er mere koncentreret end det man normalt tager (et såkaldt hot shot). Samtidig kan stoffet være forurenet med andre ukendte stoffer eller bakterier (heroinen var fortyndet med benmel).
Samtidig gør tabuet som er forbundet med lovgivningen det måske sværere for misbrugere at opsøge og få behandling.
Et spørgsmål man ofte får når man foreslår legalisering er: Ville mange flere ikke tage stofferne hvis de var legale? For det første, så kan dette godt være tilfældet samtidig med at legalisering er en god idé. Dette er fordi at andre ting måske ville opveje de ekstra skader ved merforbrug. For det andet, så ser dette ikke ud til at være tilfældet. I Holland hvor hash er (i praksis) legalt, ryger unge mindre, ikke mere, hash. Måske fordi at et forbud tiltrækker unge mennesker? I Portugal hvor man har afkriminaliseret stofferne for nyligt, så man ikke noget stort opsving i forbruget. For det tredje, så kan dette være en god ting hvis folk skifter til at bruge nogle stoffer som er mindre skadelige i stedet for dem som er mere skadelige. Hvis flere røg hash frem for at drikke alkohol, så ville dette formentlig være positivt som helhed. Det ville være meget bedre hvis heroinbrugere tog nogle andre mindre skadelige stoffer.
2. Andre personskader
Forbuddet gør at der skabes et sort marked. Hvis man samtidig har et politi som forsøger at opretholde forbuddet, så fører dette nødvendigvis til konflikter mellem politiet og folk som sælger stoffer. Jo hårdere politiet bliver, jo hårdere bliver de kriminelle også. Dette fører til en eskalering som man ser det i Mexico for tiden.
Forbuddet gør også at forskellige grupperinger af kriminelle vil kæmpe om territorier. Dette fører til rockerkrige og bandekrige som man ser det i København nu.
3. Omkostninger for retssystemet
Det koster penge at fange (politiet), tiltale (anklagere), dømme (dommere) og eventuelt huse kriminelle. Man bør huske på at den tid som personer tilbringer i arresthuse og fængsler koster de penge at opbevare da de både skal have mad, holdes øje med, og have husly plus varme. Derudover skal nogle af dem også have beskikkede advokater. Advokater er som bekendt ikke billige.
4. Tabt arbejdsfortjeneste
Mens folk sidder i fængsel, så bidrager de ikke så meget til samfundet som de ville have gjort uden for samfundet med et arbejde. Dette betyder naturligvis at der er en tabt arbejdsfortjeneste ved at sætte folk i fængsel.
5. Skatteindtægter ved salg
Ved at have et forbud, så går staten glip af skatteindtægter fra salg af disse stoffer. Man kunne også sætte en ekstra skat på som svarer til de penge som det koster at behandle folk som tager det givne stof. På denne måde koster stofferne ikke landet penge som helhed pga. behandlinger.
6. Nye arbejdspladser
Et forbud forhindrer også at nye arbejdspladser kan opstå eller andre udvides. Dette kommer an på hvilken model man præcist vælger. Man kunne godt oprette en ny type butik som sælger stoffer og som har sundhedsfagligt personale. Brugere af stoffer kan således få vejledning på stedet og evt. hjælp til at indtage stofferne (typisk heroin i fixerum). Alternativt så kunne man udvide apotekerne til også at sælge euforiserende stoffer. Til sidst så kunne nogle af stofferne sælges som nogle af de andre kontrollerede stoffer sælges lige nu - i butikker som har tilladelse og med en aldersbegrænsning. Hash kunne fx sælges ligesom andre tobaksvarer.
Se fx denne tekst om et mere konkret forslag.
7. Forskning og medicin
Lige nu bliver en del forskning helt holdt tilbage eller særdeles besværliggjort af de euforiserende stoffers ulovlighed. Dette er en skam, da det begrænser forskningen. Disse stoffer kunne jo være, og ser i nogle tilfælde ud til at være, brugbare til at behandle med. Eksempelvis blev ecstasy udviklet til at bruges i behandlingen af psykiske lidelser og problemer. Andre stoffer ser ud til at have lignende brugbare virkninger (psilocybin, LSD).
Konklusion på cost-benefit analyse
Som det kan ses af den ovenstående analyse, så taler evidensen til en klar fordel for at legalisere stofferne.
For længere og mere fyldestgørende analyser, se fx:
End Prohibition Now! via Law Enforcement Against Prohibition (LEAP)
World War-D af Jeffrey Dhywood
Professor David Nutt's Blog: Evidence not Exaggeration
