Kz-lejr Vesten

Danmark er en kæmpemæssig koncentrationslejr

Ikke angivet Ikke angivet,

25/07/2012



Danmark er en kæmpemæssig koncentrationslejr. Og det samme er England,
USA, Irland, Frankrig, Tyskland og omtrent alle andre lande i den vestlige
verden.

Sundhedssystemet er blevet så ringe og lægerne så dårlige, at
psykiatrien har overtaget scenen og kører løs med eksperimenter med levende
menneskers hjerner. I princippet betyder det, at i dag risikerer hver eneste
vesterlænding, der henvender sig til en læge, at blive udstyret med en recept
på psykofarmaka, uanset hvad der så end er i vejen.

Hele eventyret startede i Dachau, hvor psykiatere fandt ud af, de kunne
gøre mennesker sindssyge med meskalin. 
Derved ændredes deres adfærd markant, og det var en vigtig opdagelse for
både russere og amerikanere, der efter krigen var ved at komme op at slås for
at tilegne sig forskerne fra kz-lejrene og lægge deres klamme klo på
forskningsresultaterne.

Amerikanerne vandt, og under operation Paperclip, som fik navn efter
det kæmpe papirarbejde, operationen medførte, blev flere end 1000 forskere
hjulpet til frihed i enten USA eller andre lande under andet navn og anden identitet.

I USA blev de ”værdifulde” nazistiske forskere straks sluset ind i
enten rumfartsindustrien, medicinalindustrien eller ansat på psykiatriske
hospitaler. Og her gik de straks i gang med at genoptage deres afbrudte
eksperimenter fra koncentrationslejrene.

Nu blev eksperimenterne kaldt operationer, og den første var Bluebird,
hvor psykiatere ved hjælp af stoffer forsøgte at ændre identitet og adfærd på
soldater, psykiatriske patienter og fjender, i håb om at de blev medgørlige og
underkastede sig deres herrers vilje. Blubird gled umærkeligt over i andre
operationer, som Artichoke, som blev ledet af CIA, der også stod bag den
dengang største operation, MK-Ultra, som var forsøg med LSD og omfattede endnu
flere mennesker end hidtil, da CIA især var interesseret i, at man kunne gøre
almindelige, normale mennesker sindssyge og måske få dem til at opføre sig, som
man ønskede. Men dybest set var meningen at finde ud af, om man med de
adfærdsændrende stoffer havde fundet et nyt, smart kemisk våben.

Det hyggede de sig så med i 14 år, indtil det blev opdaget og afsløret,
hvorefter MK-Ultra blev nedlagt i 1973 og kom for dagens lys under stor
pressebevågenhed i 1977.

Både i Dachau og ved de efterfølgende eksperimenter havde forskerne
fundet ud af, at Meskalin og LSD gjorde mennesker sindssyge ved at forhindre
genoptagelsen af serotonin i hjernen.

Det var jo vigtig viden, synes medicinalindustrien og psykiaterne at
have ment.

For i 1988 præsenterede medicinalgiganten Eli Lilly et præparat, som de
kaldte ”lykkepiller”, som netop fungerede ved at forhindre genoptagelsen af
serotonin i hjernen. Derfor blev pillerne også kaldt SSRI, Selective Serotonin
Reuptake Inhibitors – selektive serotonin genoptagelses hæmmere.

Ved at forhindre genoptagelsen blev der skabt mere serotonin, vores
glæde og lyst signalstof, så deprimerede kunne blive glade, og folk med andre
sygdomme få det bedre. Det var i hvert fald den officielle forklaring.

Men snart blev det nemt at være læge. Det krævede ikke længere kendskab
til kroppens mekanismer. De skulle bare kunne stave til et af de ”lykkepille”
–præparater, der indtog markedet i en lind strøm.

Ingen fik at vide, hvordan pillerne virkede, ligesom alvorlige
skadevirkninger og bivirkninger er blevet hemmeligholdt indtil den dag i dag.

Det vidste kun lægerne, og det gjorde de allerede inden, pillerne
overhovedet kom på markedet.

Det samme kan vi få at vide i eksempelvis et dansk leksikon på nettet, www.netstof.dk. Hvis man slår op under det euforiserende
stof, psilocybin, kan man i andet afsnit læse: ”Ligesom LSD, meskalin og
anti-depressiv medicin virker psilocybin ved at forhindre genoptagelsen af
serotonin.

Det fandt de ud af i Dachau med meskalin, under operation MK-Ultra med
LSD, og den viden blev videreført med de ”lykkepiller”, der i årevis er blevet
udskrevet med løs hånd, og som blandt meget andet kan medføre bivirkninger som
hallucinationer, depressioner, angst, hallucinationer og psykose, hvilket man
eksempelvis kan læse i produktresumeet for det meget anvendte middel Zoloft.

I utallige konspirationsteori grupper og chatrooms på nettet spekuleres
der i, at det stadigvæk er CIA, der står bag den vanvittige udskrivning af psykofarmaka
mod alt, som vi nu i mange år har været vidner til.

Det er dog ikke særligt logisk. Med MK-Ultra opdagede CIA, at stofferne
ikke kan anvendes som kemiske våben, da reaktionen hos den enkelte, der bliver
påført stofferne, er uforudsigelig.

Det er mere sandsynligt, at medicinalindustrien og psykiatrien fandt ud
af, at de her havde en fed fidus. Hvis de kunne lokke et menneske til at
indtage ”lykkepiller”, så var der fast arbejde. Og fast indtjening til
medicinalindustrien. Og for psykiatriens vedkommende betød det videre forskning
med antipsykotiske midler, når de havde fået gjort en person sindssyg med
pillerne.

Hele operationen krævede bare en diagnose, som der er blevet opfundet
en lind strøm af i de sidste mange år, og som bliver uddelt på stribe, hvorved
vi har set psykiatrien vokse til en af de største industrier i samfundet i dag,
medicinalindustrien til at tilhøre de rigeste virksomheder, og en eksplosion i
antallet af mennesker på førtidspension og overførselsindkomst.

Hele forbrydelsen er blevet accepteret af det omkringliggende samfund,
for som forfatteren og journalisten John Marks skriver i sin bog om MK-Ultra, ”The
Search for the Manchurian Candidate”: ”der er ikke noget bedre dække end at
operere på kanten af vanvid”.

Det er jo kun de ”sindslidende”, det går ud over. Og ingen interesserer
sig for, hvad der sker med dem.

Heller ingen interesserer sig for, hvorfor mange tidligere
velfungerende mennesker pludseligt bliver ”sindslidende” og derved mister alt
for at blive fastholdt i systemet som forsøgsdyr for yderligere eksperimenter.

Kilde: