Lars Hedegaard overlever skudattentat. Gerningsmanden ramte forbi - opdatering følger

Formanden for Trykkefrihedsselskabet, historikeren Lars Hedegaard, overlevede for ganske kort tid siden et skudattentat

Jeppe Juhl,

05/02/2013

Formanden for Trykkefrihedsselskabet, historikeren Lars Hedegaard, overlevede for ganske kort tid siden et skudattentat. 

Detaljerne er endnu ikke frigivet, men ifølge mine velunderrettede kilder er hændelsesforløbet nogenlunde som følger:

Det ringer på Hedegaards dør (han bor i etageejendom på Frederiksberg). En mand fortæller, han har en pakke til Hedegaard. Hedegaard går ned (eller lukker manden op til sin dør?) for at modtage pakken. Der står en yngre arabisk udseende mand i alderen 20-25 år. Hedegaard modtager pakken, hvorefter manden trækker en pistol og skyder to gange. Han rammer forbi. Så skyder han angiveligt igen, og pistolen klikker... Hedegaard slår ud med pakken og pistolen falder på gulvet. Efter håndgemæng får attentatmanden fat i pistolen igen. Og igen forsøger han at skyde, og pistolen klikker for anden gang. Herefter løber attentatmanden sin vej ...

NB! Ovenstående er andenhåndsudsagn og bliver måske korrigeret senere. 

Tilbage står ikke desto mindre det sørgelige faktum, at det er med livet som indsats, at man i dag siger fra over for multikulturalismen. En skammens dag for Danmark....

Tilføjelse: 13:31

Tv2's billedtekst under deres Breaking News, der viser et billede af Hedegaard:

"Lars Hedegaard er tidligere dømt for racisme"

SUK!

Tilføjelse: 13:40

TV2 har ændret billedteksten. Der kom måske et voksent menneske forbi, der ikke ønskede en injuriesag?

Tilføjelse 13:45

Politiets pressemeddelse:

I dag kl. 11.21 blev der afgivet et skud mod en person på Frederiksberg. Den forurettede blev heldigvis ikke ramt. Gerningsmanden flygtede fra stedet, efter at hans pistol klikkede i næste forsøg på at afgive skud.

Gerningsmanden signaliseres som: Mand, ca, 30 år, tykt, mørkt hår. Gerningsmanden var iført en rød postbudlignende jakke.

Politiet er på gerningsstedet, og er i gang med efterforskningen i sagen, der ikke tyder på at have forbindelse til bandekonflikten.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen i øjeblikket, og har derfor heller mulighed for at give interview.

Tilføjelse 14:29 (Fra B.T:)

Zoologisk Have var på et tidspunkt også afspærret, mens politiet ledte efter gerningsmanden. Dyrepasserne i Zoo fik af vide, at de skulle kontakte politiet, hvis de så en mand i rød jakke, evt. af pakistansk herkomst. Øjenvidner på stedet har muligvis hørt et skud inde fra haven kort før klokken 13.50.

To mænd blev set hoppe ind over hegnet til Zoologisk Have og ind til flodhestene. Det siger øjenvidner til bt.dk. Den ene havde en rød jakke på, den anden havde en sort North Face-jakke på. Politiet ledte netop efter en mand med en rød jakke. Begge mænd havde ski-masker på, som de hev af, da de var hoppet over hegnet, ifølge vidnerne.

Kilde: