Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil nu hugge bremsen i overfor en omstridt praksis i Skat, hvor teleselskaber presses til at udlevere oplysninger om danskernes brug af mobiltelefoner.
Ministerens beslutning kommer efter, at BT i sommeren 2013 i en artikelserie afslørede, at Skat pressede teleselskaberne til at udlevere de følsomme oplysningerne, som bl.a. hvem vi ringer til, og hvorfra vi ringer, trods advarsler om, at det var i strid med EU-regler for privatlivets fred på teleområdet.