Politibetjent skyder politibetjent i kådhed

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde holdet af betjente tidligere på dagen trænet en indtrængningsaktion med en mand, der var gået amok, og d...

Ikke angivet Ikke angivet,

23/09/2016

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger havde holdet af betjente tidligere på dagen trænet en indtrængningsaktion med en mand, der var gået amok, og desuden haft øvelser på selve skydebanen. I første øvelse benyttede betjentene angiveligt våben med løs ammunition, mens de på skydebanen brugte skarp ammunition.

Det er efter sigende her, at den alvorlige kikser skulle været opstået. For efter alt at dømme skulle en betjent i anslået kådhed først have skudt mod en kollega med løst krudt. Da denne besvarede med et andet skud, troede han, at også hans våben indeholdt løst krudt - men nej...

- Det jeg kan sige er, at han blev ramt i benet, bragt på sygehuset og hverken var eller er i livsfare, siger Christina Otto.

Han oplyser desuden, at betjenten er ramt af ét skud, men han ønsker ikke at oplyse hvor mange skud, der i alt er blevet affyret.

- Det jeg kan konstatere er, at han kun er ramt af et skud.

- Er der da blev affyret mere end et skud?

- Det har jeg ingen oplysninger om på nuværende tidspunkt.

- Du har ingen oplysninger, eller du kan ikke oplyse det?

- De oplysninger jeg har, det er det, jeg har oplyst indtil videre, svarer specialkonsulenten, der heller ikke ønsker at oplyse præcis, hvorpå terrænet i øvelsesbyen skudepisoden fandt sted.