I kraft af mit tidligere arbejde som betjent læser jeg fra tid til anden med i Politiforbundets blad "Dansk Politi". Her stod det i et nyligt nummer under overskriften "D for dårlige lokaleforhold" at læse, at politiets såkaldte "Task Force Prostitution" har svære arbejdsvilkår og må trækkes med for små og trange lokaler.
Fælledstillidsmand for efterforskningsenheden i Københavns Politi, Johan Koefod, udtaler blandt andet: "Jeg har stor respekt for kolleger fra nær og fjern, der med kort varsel melder sig frivilligt til at løse en opgave [i Task Force Prostitution regi, red] , selv om arbejdsmiljøet i forhold til indretning af kontorer, belysning, udluftning, pc’ere og printerforhold ikke er i orden."
Når man sammenholder disse beklagelser, med de politiopgaver som Københavns Politi udfører på landets bordeller, får man som tidligere kollega en dårlig smag i munden. For hvad er det nu, de lokaleudfordrede betjente går og laver derude på klinikkerne? Gør de forholdene for sexarbejderne mere sikre? Beskytter de sexarbejdernes ret til at arbejde sammen om driften af de relativt trygge bordeller, hvor de kan have en telefondame til at passe kalenderen og en vagt til at passe på dem selv? Nej, politiet arbejder såmænd for at gøre sexarbejdernes arbejds- og lokaleforhold så ringe som overhoved muligt. Dette gøres ved at strafforfølge alle, der samarbejder om driften af bordellerne. Derved gør man alt hvad man kan for, at sexarbejderne reelt kun kan arbejde alene på gaden under forhold, der er langt mere utrygge og belastende end på landets klinikker.
Det er naturligvis politikerne, der udstikker kursen for dette politiarbejde, og det er på den politiske scene, man parlamentarisk kan gøre noget ved de krænkende rufferibestemmelser i straffelovens § 228 og 229. Men man kunne godt forvente af mine tidligere kollegaer, at de ville udvise en lidt mindre grad af ildhu og en lidt større grad af ydmyghed, når de aktivt arbejder for at forringe pigernes arbejdsvilkår og samtidig har mod på at beklage sig over, at de skal sidde en anelse tæt på kontoret.
Lidt selvindsigt og ydmyghed burde være en dyd, og de pågældende kollegaer skulle i første omgang glæde sig over, at de trods alt ikke skal udfærdige deres rapporter på gaden - side om side med sexarbejderne.
