Politiet massivt til stede i Vollsmose: Stor bandeaktion i gang – Ekstra Bladet

Politiet på Fyn er i øjeblikket massivt til stede i Odense-bydelen Vollsmose, hvor de blandt andet har været forbi Odense-banden Black Armys klubh...

_slettet_bruger_15673 Ikke angivet,

30/08/2015

Politiet på Fyn er i øjeblikket massivt til stede i Odense-bydelen Vollsmose, hvor de blandt andet har været forbi Odense-banden Black Armys klubhus.

Årsagen er en større politiaktion, som Fyns Politi kører et par gange om året for at kunne holde bedre styre på bande og grupperinger i området.

Det oplyser vagtchef Kim Munksgaard fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi kører en Vollsmose indsats fra tid til anden, som et led i den registrering og tætte kontakt, som vi hele tiden sørger for at have med de bander og grupperinger, vi har her i Odense. Der er dog ingen særlig anledning, der gør, at det lige er i dag, siger Kim Munksgaard til Ekstra Bladet.

Indtil videre har Fyns Politi ikke fundet noget derude, men det er der også en grund til. 

- Vi har ikke fundet noget endnu. Normalt er det sådan, at så snart de ser os, så går informationerne som en steppebrand, og så er det begrænset, hvor meget vi finder. Men vi får i hvert fald givet et signal om, at vi er der, og de ikke bare kan gøre, som de har lyst til, siger Kim Munksgaard

Ifølge vagtchefen kommer aktionen til at vare det meste af dagen. 

- Det skal være sådan, at man som almindelig borger føler sig tryg, uanset om det er inde i Odense midtby eller i Vollsmose. Det er også en del af strategien i dag, siger Kim Munksgaard. 

Udover at være til stede de steder, hvor banderne hører til, så patruljere Fyns Politi også mere end normalt i området i dag.