Politiet vender på tallerken i sag om truet debattør

Politiet har foretaget en kovending i sagen om Nikita Klæstrup (K), der har modtaget en byge af trusler efter et kritisk debatindlæg om Christiania...

Jesper Ørsted,

30/04/2014

Politiet har foretaget en kovending i sagen om Nikita Klæstrup (K), der har modtaget en byge af trusler efter et kritisk debatindlæg om Christiania i Berlingske forleden.

Tirsdag blev Nikita Klæstrup, der er næstformand for Konservativ Ungdom på Lolland-Falster, afvist, da hun mødte op hos lokalpolitiet i Vordingborg for at anmelde truslerne. Når man blander sig i den offentlige debat, må man forvente lidt af hvert, lød beskeden fra politiet.