Rumæner dømt for at stoppe S-togene – Ekstra Bladet

En 38-årig rumæner er netop idømt et år og tre måneders fængsel ved retten i Glostrup for kabel-tyverier på S-banen på Køge Bugt-strækningen i jan...

Ikke angivet Ikke angivet,

27/05/2015

En 38-årig rumæner er netop idømt et år og tre måneders fængsel ved retten i Glostrup for kabel-tyverier på S-banen på Køge Bugt-strækningen i januar i år.

Godt 166.000 passagerer på S-togene blev berørt af kobber-tyverier.

Han blev foruden tyverier dømt for grov forstyrrelse af S-togsdriften, der alene har en strafferamme på op til seks års fængsel.

Daniel Baldovin nægtede sig skyldig under retssagen, og ankede straks til frifindelse i Østre Landsret.

Den fattige bygningsarbejder blev også dømt til at betale DSB 1,6 millioner kr. i erstatning, som DSB dog formentlig kan skyde en hvid pind efter.

Senioranklager Steen Ulriksen krævede i sin procedure mellem halvandet og to års fængsel, men er alligevel tilfreds med dommen.