Samfundssind og principper

Hvad har ransomware og afpresning af forretningsdrivende tilfælles? Umiddelbart ikke så meget, men responsen bør være drevet af samfundssind og pri...

Ikke angivet Ikke angivet,

18/02/2017

Hvad har ransomware og afpresning af forretningsdrivende tilfælles?

Umiddelbart ikke så meget, men responsen bør være drevet af samfundssind og principper.

Hvis dit barn skriger, råber og vil have slik i et stormagasin og alle vender sig, er det måske lettere at stikke barnet noget slik, end at tage kampen. Men vi må alle tage kampen. Hvis vi ikke tager kampen, taber vi kampen.

Jeg ved principper og samfundssind ikke nøjagtig er nøgleordene i denne tid, men ikke desto mindre er det sagen.

Hvis en virksomhed afpresses af en kriminel, må virksomheden aldrig betale den kriminelle, selvom det er det billigste og den enkelste løsning. Det drejer sig om principper og den større sammenhæng. Hvis en diplomat afpresses af fjenden fordi de kender hans pornohistorik, og han tager kampen, bør han ikke straffes. Hvis 3 nægter at give efter for cyberkriminelle bør de belønnes for deres principfasthed, ikke straffes.

Hvis man giver efter, belønner og støtter man den forkerte adfærd

USA har lavet nogle gode principper om dette:

1. Man må aldrig, aldrig betale dusør ved gidsletagning

Hvis man gør det sætter man et prisseddel på alle amerikanere. I visse lande er det direkte ulovligt at betale dusør.

2. Enhver aftale lavet med gidseltagere er ugyldig

Man har lovet noget højt og helligt til gidseltagere, men det øjeblik man kan, blæser man deres hjerne ud. Alle aftaler under trusler er ugyldige.

Dette gælder os alle sammen. Derfor må vi støtte op om virksomheder eller personer, der afpresses. De skal ikke stå alene. Som samfund må vi have stærke principper som vi værner om.

Kilde: