Seksuelt misbrug af små piger omtalt i Netavisen 180Grader.dk

http://www

Torben Snarup Hansen,

29/12/2009

http://www.180grader.dk/nyheder/Forsker_Red_Barnet_censurerede_min_rapport.php 18.01.2008 Forsker: Red Barnet censurerede min rapport   I 2006 bad Red Barnet den svenske forsker Pernilla Ouis om at undersøge fænomenet æresrelateret vold i Mellemøsten. Men Red Barnet valgte at slette flere passager i rapporten med den begrundelse, at grundlaget for undersøgelsen var for tyndt. Årsagen er alene censur og berøringsangst, siger Pernilla Ouis. Pernilla Ouis er selv muslim og siger, at hun ikke har nogen interesse i at kaste smuds på muslimer, men at man også må kunne kritisere religionen, kulturen og Mellemøsten. Red Barnet derimod mener, at Ouis peger fingre af hele Mellemøsten. Det beretter TV2/Lorry. "Jeg beskylder ingen, men jeg fortæller, at der findes visse strukturer i religionen og kulturen, der gør det svært," siger Ouis til TV2/Lorry med henvisning til den strenge mellemøstlige sexmoral. Ifølge Red Barnet, fordømmer Pernilla Ouis hele Mellemøsten, fordi hun sammenkæder kulturelle årsager med æresvolden på baggrund af et utilstrækkeligt grundlag. Det siger Sanna Johnson fra Red Barnet i Mellemøsten. "At hele Mellemøsten står for, at man har ret til sex med børn under 18 år osv., men det er ikke holdningen hos alle i Mellemøsten," siger hun. Pernilla Ouis fik til opgave at undersøge æresrelateret vold, ægteskaber og sexudnyttelsen af piger i Libanon, Palæstina og Yemen. 400 piger er blevet interviewet. "Vi har haft enkelte livshistorier med piger, som har været udsat for seksuelle overgreb, tidlige ægteskaber eller æresvold. Og vi har samlet disse livshistorier i hvert enkelt land. Både muslimer og kristne," forklarer Pernilla Ouis. Men det datagrundlag er alt for lille, mener Red Barnet. "Man kan ikke basere sig på udtalelser fra et sted mellem 300-450 børn og sige, at dette er en absolut gyldighed for en område der dækker mere end 200 millioner mennesker," siger Sanna Johnson. Seksuel udnyttelse almindelig I Pernilla Ouis rapport er alt, som forklarer årsagerne til æresvold, censureret. Men ifølge Ouis hænger æresvold, seksuel udnyttelse og for tidlige ægteskaber sammen. "Seksuel udnyttelse kan lede til æresvold, men det kan også lede til tidligere ægteskaber, som kan ses som seksuel udnyttelse, da det er meget små piger, vi taler om," siger hun og fortsætter: "Udfordringen for Mellemøsten er, at deres seksuelle selvbillede trues, når vi siger, at seksuel udnyttelse er ganske almindeligt. Vi siger, at deres æresnorm ikke nødvendigvis gavner pigerne, men tværtimod gør det værre," forklarer Ouis til TV2/Lorry og fortsætter: "Jeg tror, at det er udtryk for den misforståede velvilje, som så ofte er hos os svenskere, når vi tror, at folk ikke kan håndtere konflikter eller kritik. Vi sammenstiller kritik med en krænkelse, men det er ikke det samme. Og jeg mener, at skal man behandle alle mennesker ens, så skal man kritisere dem på en ligeværdig facon." [email protected]