Skat måtte ikke beslaglægge bil på grund af formodninger

Skat måtte ikke beslaglægge Claus Ødegaards bil i juli sidste år med begrundelsen om, at man troede, at manden i fremtiden ville komme til at op...

Ikke angivet Ikke angivet,

18/01/2017

Skat måtte ikke beslaglægge Claus Ødegaards bil i juli sidste år med begrundelsen om, at man troede, at manden i fremtiden ville komme til at opholde sig meget mere i Danmark end i Sverige.

Det har Østre Landsret besluttet onsdag. I en kendelse beslutter retten at ophæve beslaglæggelsen af den 40-årige mands kanariegule Audi.

Retten i Roskilde gav ellers Skat medhold i sagen 1. november.

Claus Ødegaard bor i Sverige, men arbejder i Køge. Ifølge Ekstra Bladet investerede han i bilen i marts sidste år, men i juli beslaglagde Skat bilen.

Begrundelsen lød, at man tror, at den 40-årige mand i fremtiden kommer til at opholde sig meget mere i Danmark end i Sverige.