Stop Volden !

I sommeren 2010 lancerede Københavns Politi, Københavns kommune, Institut for Menneske-rettigheder og Frederiksberg kommune i fællesskab kampagne...

Ikke angivet Ikke angivet,

20/12/2010

I sommeren 2010 lancerede Københavns Politi, Københavns kommune, Institut for Menneske-rettigheder og Frederiksberg kommune i fællesskab kampagnen www.stophadforbrydelser.dk. Formålet var angiveligt at sætte fokus på såkaldte “hatecrimes”.

Den af skatteborgerne betalte Kampagne søger at fremstille minoritetsgrupper som ofre for etniske danskeres vold og had. Dette er dog et noget uklart billede af virkeligheden, og kampagnen gør den typiske gerningsmand til en hadforbrydelse til offer. Eksempelvis har hovedparten af de der overfalder danske homoseksuelle, ifølge Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, en anden baggrund end dansk.

Læs nedenfor hvad den tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen skrev om kampagnen:

Som nuværende og meget ivrig bruger af Københavns natteliv og som tidligere politibetjent i samme by kunne jeg ikke lade være med at tænke, at man for skatteydernes penge nu havde gjort den mest hyppigste gerningsmand til ”hatecrimes” til et stakkels offer for samme. Hvor usmagelige sådanne voldsforbrydelser end er (og de er endog meget usmagelige), så er transformationen fra gerningsmand til offer er mindst lige så tankevækkende og forargelig.

Hvis man som borger i Danmark forestiller sig, at ”muslimer” indtager en typisk offerrolle, når det gælder hatecrimes, så tager man grueligt fejl. I denne gruppe befinder der sig meget få ofre – men tilgengæld så rigeligt med gerningsmænd til voldsforbrydelser med intolerance som fællesnævner. Bare spørg et udsnit at landets garvede brugere af bylivet, landets gadebetjente eller landets homoseksuelle befolkning.

Den politisk korrekte skævvridning af fakta har desværre kronede dage i dagens Danmark – og i dette tilfælde er det – som en slags ekstra hån – betalt af dine skattepenge.

Det er på ovenstående baggrund at denne kampagne – Stop det rigtige voldsproblem – er blevet til.

Målsætning:

Kampagnens målsætning er at sætte fokus på det rigtige voldsproblem.

Vi ønsker en debat der bygger på fakta!


http://www.stopvolden.nu/

Kilde: