To mænd spionerede mod jødisk skole

Med drabet på vagten Dan Uzan foran synagogen i København er det blevet klart, at der er en meget konkret terrortrussel mod danske jøder

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

11/03/2015

Med drabet på vagten Dan Uzan foran synagogen i København er det blevet klart, at der er en meget konkret terrortrussel mod danske jøder. Nu viser det sig, at det jødiske samfund i Danmark allerede i august sidste år frygtede, at der var blevet indsamlet oplysninger til brug for et muligt angreb mod den jødiske skole, Carolineskolen:

»To unge mellemøstligt udseende mænd orienterede sig omkring den fysiske sikkerhed på den jødiske skole i København. De pegede på porten og udpegede sikkerhedskameraerne samt stolperne i vejen, der skal stoppe biler. De stoppede først, da de blev konfronteret af en sikkerhedsvagt.«