Når en retsbygning trues forarges svenskerne og hidser sig op - men ikke over truslerne, men over at bygningen er placeret et "farligt" sted. Når en kvinde voldtages, så raser befolkningen - på pigen, der "jo kunne sige sig selv, at hun ikke kunne gå alene gennem Malmø".
I Sverige er det abnorme blevet det normale, vold, voldtægt og kriminalitet gemmes væk under politisk korrekthed og man må ikke fortælle hvem, der egentlig står bag 95% af de fysiske overgreb i Malmø - pressecensoren er afgørende for om man får sit statstilskud og ikke kaldes racist.
