Ung vaneforbryder risikerer udvisning | Faaborg-Midtfyn | Fyens.dk

Dette er en "låst" artikel, så derfor er artiklen kopieret nedenfor

Ikke angivet Ikke angivet,

18/10/2016

Dette er en "låst" artikel, så derfor er artiklen kopieret nedenfor.

Men mon ikke den unge vaneforbryder får lov til at blive i Danmark,så vi kan forsørge ham de næste 70 år ?

  • Langt synderegister oprullet ved retten, hvor 16-årig kræves udvist. 

Nakkebølle: En 16-årige elev med indvandrerbaggrund, der indtil i sommer boede og gik i skole på "Småskolerne ved Nakkebølle, " risikerer at blive udvist af Danmark, hvis han dømmes efter anklageskriftet. Han er tiltalt for 10 ret forskellige forhold, blandt andet vold mod en ansat og to frivillige hjælpere på Tvindskolerne i Nakkebølle.

Det synderegister, som anklagerfuldmægtig Lone L. Hasselmark oplistede under retsmødet mandag, tæller både røveri, indbrud, brugstyveri, pengefalskneri, ulovlig våbenbesiddelse, trusler og altså vold, geografisk spredt over det meste af Fyn.

Det er imidlertid ikke meget af det den 16-årige kan genkende. Han vil stort set kun erkende, at han har hugget en knallert i Blommenslyst og at han stak af fra en butik i Odense med fire flasker herreparfume.

Han er i alt tiltalt for 10 forhold i en periode mellem marts sidste år og juni i år. Ifølge tiltalen stjal han i marts 2015 en flaske vodka i Føtex, Nyborg, og blev truende, da en ansat greb fat i ham. Parfumetyveriet i Odense var i maj 2015, og 19. september prøvede han at betale med falske 500-kronesedler i en butik i Vollsmose. 15. april i år blev han anholdt på banegården i Middelfart og sigtet for at være i besiddelse af en folkekniv med et blad på ni centimeter. 10 dage senere tømte politiet hans lommer for penge fra et indbrud på Glamsbjerg Hotel. Dagen efter erkendte han overfor ordensmagten at have stålet en knallert, og allerede 29. april, fandt politiet på en skruetrækker med hans DNA på Pronto Pizza i Aarup. Pizzeriaet var lige blevet lænset for 1500 kroner under et indbrud, hvor der blev ødelagt inventar for 15-20.000 kroner.

I sommer skulle et ophold på Nakkebølle hjælpe den unge mand med at få styr på sit liv, men det gik nærmest bare værre efter en tur i en stjålet bil. Hen over en uge i juni kom han flere gange op at toppes med personalet, og står blandt tiltalt for at have slået en pædagog og et mandligt kærestepar, som er frivillige hjælpere på institutionen. Efter han tilsyneladende prøvede at sætte ild til en trøje, som en af hjælperne havde på, blev han hentet af politiet og har siddet varetægtsfængslet siden.

Den lange sag fandt ingen afslutning mandag, men anklager Lone L. Hesselmark lægger op til, at den unge mand skal idømmes fængselsstraf og sendes ud af landet.