Volden er steget med 27 pct. på ét år

I Danmark er der sket en stigning i volden på 27 pct

Erik Ninn,

30/09/2016

I Danmark er der sket en stigning i volden på 27 pct. i første kvartal 2016 i forhold til første kvartal 2015. Tilsvarende er der sket en stigning på 13 pct. for indbrud og 12 pct. for røverier.

Det er imponerende, at Berlingskes artikel kun nævner dette i forbifarten. Stort set hele artiklen er et postulat om, at politiet bruger for meget tid på grænsekontrol og terrorbevogtning.

Selvfølgelig skal disse to opgaver udføres. Problemet er, at der er en meget stor mangel på politibetjente. Man bør derfor bruge hæren og/eller hjemmeværnet til grænsekontrol og terrorbevogtning.