Det forklarer nok hvorfor jeg i de sidste 10 år ikke har orket at se eller høre på nogen danske kunstere. I hvertfald dem som er en del af systemet og ikke kan klare sig selv uden offentlig støtte:
det er noget nær en statistisk umulighed, at der blandt alle de kunstnere, der render rundt og råber op i samfundet, ikke kan findes bare enkelte med borgerlige sindelag. Det er ikke desto mindre virkeligheden i kunstnernes verden – og det kunne vidne om, at en ualmindelig syg kultur hersker i kunstnerkredse. Her accepteres kun én politisk mening, den, som alle de andre også har.”
