Brev fra en pige, der får overskredet sine grænser | Den sidste romantiker

Jeg er normalt ikke meget for Mads Holger uden efternavn, men dette er klasseunderholdning

Tranberg Ikke angivet,

27/01/2016

Jeg er normalt ikke meget for Mads Holger uden efternavn, men dette er klasseunderholdning.

Til avisen

Hej, jeg skriver, fordi jeg nogle gange føler mig lidt udnyttet. Jeg oplever, at jeg ikke kan gå nogen vegne uden at få overskredet mine grænser af fremmede mænd, og det er vildt irriterende, at andre folk ikke længere respekterer, at det er mine grænser, og at det er mig selv, der sætter dem.

Det værste er, at jeg som regel slet ikke kender dem, der overskrider mine grænser, men de er ligeglade, og så tænker jeg, at jeg da har lov til at være mig selv, at jeg har lov til at se ud og være, som jeg har lyst til, uden at det er en invitation til alle mulige om, at de har ret til bare at trænge ind i mig, som de har lyst.

Det værste er, at jeg bliver gjort til grin af mine veninder, når jeg ikke er lige så villig som dem. Man har åbenbart bare fået en kultur omkring mig, hvor vi forventes at skulle gøre nøjagtig det samme som alle de andre og være lige så villige til alt muligt. Det kan jeg ikke lide, så efterhånden er jeg kun veninde med Olga, for der er ingen af de andre i klassen, der kan lide mig, specielt ikke Ilse og Anni-Frid, men de er også sådan nogen, der bare er totalt sammen med alle, og hvis endelig engang imellem, der er én, som de ikke gider at være sammen med, så sender de ham bare videre til mig, og så skal jeg være sammen med ham. Det gider jeg altså ikke til.

The ususual suspects udstiller sig selv i kommentatorsporet.