Den såkaldte Dunning-Kruger-effekt har sit navn efter de to amerikanske psykologer David Dunning og Justin Kruger. De beskrev i 1999, hvordan inkompetente mennesker har en systematisk tendens til at overvurdere sig selv. Inkompetente mennesker – konkluderede de – forstår ikke, at de mangler viden og færdigheder, og de genkender ikke viden og færdigheder hos andre. Som konsekvens af denne forståelsesblokering, får de et urealistisk selvbillede, som blandt andet kommer til udtryk, når de skal vurdere, hvor gode de er i sammenligning med andre.
Hvis Dunning-Kruger-effekten virkelig eksisterer – og det tyder alt på – er det nærliggende at forestille sig, at dette at modtage en lang uddannelse, der tillige er dårlig, virker som en art forstærker.
En oberst i Frelsens Hær er som regel klog nok til ikke at diskutere militære anliggender med oberster fra de væbnede styrker. Desværre udviser universitetskandidater fra det, der svarer til Frelsens Hær, sjældent den samme tilbageholdenhed, når de taler med andre kandidater, der kommer fra steder, man kunne sammenligne med Jægerkorpset. Det er derfor, personer med lange, dårlige uddannelser er så anstrengende.
