TV jeg ikke kan få lov til at se

Jeg ser aldrig DR og selv om jeg havde betalt licens ville jeg heller ikke se DR

_slettet_bruger_17493 Ikke angivet,

25/01/2016

Jeg ser aldrig DR og selv om jeg havde betalt licens ville jeg heller ikke se DR.

DR og i høj grad TV2 repræsenterer simpelthen ikke mig i deres udsendelser. Jeg har rejst og boet meget i udlandet og jeg bliver altid forbløffet over at der intet TV er til mig i DK når nu der er i udlandet.

Her er et eksempel på TV programmer der ikke findes i Danmark:

Iværksætter og Erhvervsrettet TV

Det kan være det fremragende og underholdende Shark Tank eller The Apprentice med Donald Trump eller Gordon Ramsey Kitchen Nightmare eller The Profit eller et utal andre gode programmer om og for forretningsdrivende der er i udlandet.

Rigtig drengerøvs TV

Jamen, Loke, hvad med TV2 Zulus drengerøvsprogrammer? Nej, det er ikke til mig og for mig, jeg taler om shows som Entourage der ikke er ironisk eller har kiksede mænd og som har lækre damer og drengestreger i massevis - som er "sexistisk" og ikke undskylder for det. I Danmark er drengerøvs TV altid ironisk eller med en eller anden form for tabermand - se Sjit Happens for eksempel på TV2 Zulu. Det kan også være programmer med flotte piger og ikke andet. Den slags programmer eksisterer faktisk i udlandet her i Italien, Brazilien, det må vi ikke se i Danmark for det er bare sexistisk og øv og du skal holde hænderne over dynen!

Borgerlig nyhedsdækning

Vi er en del mennesker i dette land der er højreorienterede, det vil sige rigtigt højreorienterede. Vi har INGEN nyhedsdækning. Med Mads Holger's fravær på 247 er det sidste borgerlige radioprogram også væk. Hvor er vores Fox News, hvor er vores Kaiser Report på Russia Today, hvor er vores talkshows og debatprogrammer fra et strengt borgerligt synspunkt? Hvorfor skal jeg se en russisk statskanal for at få et libertært synspunkt serveret i Danmark? Hvorfor skal jeg se Fox News for at få kommentarer om amerikansk politik der ikke handler om hvor fantastisk Obama er?

TV serier med borgerlige udgangspunkt

I udlandet er der masser af TV serier der handler om iværksættere, advokater, red neck andejægere og hvad ved jeg. I Danmark er der KUN serier fra DR om stærke fraskilte kvinder og uduelige farlige voldtægtsmænd. INTET af min virkelighed er repræsenteret i DR og TV2s elendige programmer om fraskilte nogle og 40 agtige typer der ikke rigtig kan og ikke rigtig vil noget.

Borgerlige kultur og musik programmer

Jeg gidder IKKE se mere om hippier og kulturradikales elendige musik og kunst. Jeg gidder IKKE se Adrian Hughes diskutere ballet og moderne kunst. Jeg vil GERNE se borgerlige kulturprogrammer om den klassiske opbyggelige kunst og kultur. Jeg vil gerne høre Nietszche debatteret i stedet for Klaus Rifbjerg. Johannes V Jensen i stedet for Tom Kristensen.

Jeg håber mit indlæg har fået jer til at tænke over om I er repræsenteret i det danske mediebillede. Hvad savner I selv?

Kilde: