Borgerligt værdiskred i prostitutionsdebatten? Nej, liberalt frisind!

LEDER: Frisind er et koncept, som alle andre end politisk liberale kan have svært ved at forstå

Ole Birk Olesen,

21/02/2011

LEDER: Frisind er et koncept, som alle andre end politisk liberale kan have svært ved at forstå. Bertel Haarder skelner i sin lille bog "Slip friheden løs" fra 1990 mellem "frisind" og "tolerance": Frisind er ifølge ham at respektere andres ret til at leve på deres måde uden nødvendigvis at juble over deres valg i livet. Den frisindede må gerne fortælle om sin modvilje mod bestemte livsstile, men kan samtidig erklære, at enhver alligevel skal have frihed til at vælge dem. Tolerance er omvendt venstrefløjens kulturelt åbne ladeport, mener Haarder. Her flyder man over med respekt for levemåder, som man finder selv nok så væmmelige, fordi man endelig ikke vil have skudt i skoene, at man ikke er åben og forstående og rummelig.

I weekenden talte en prostitueret til et rødvinsarrangement for borgerlige kvinder hos CEPOS. Hun fortalte om den forfølgelse, som myndighederne udsætter hende for, i deres forsøg på at afsløre rufferi - d.v.s. at hun fungerer som arbejdsgiver for andre prostituerede, der foretrækker et arbejdsfællesskab fremfor at bedrive deres erhverv på egen hånd.

Da den prostituerede var færdig med sit oplæg, modtog hun klapsalver i den borgerlige forsamling. Betød det, at de tilstedeværende kvinder applauderede talerens livsvalg? Eller betød det blot, at de på frisindet vis bakkede op om hendes ret til selv at vælge sit liv til trods for lovgivernes forsøg på at indskrænke friheden? Var de frisindede eller tolerante i Haarder'sk forstand?

Hvis man er typen, der gerne vil sætte en yderligere legalisering af prostitutionserhvervet i et dårligt lys, så kan man vælge at udlægge arrangementet som den rene hedonisme og som et kulturelt værdiskred i det borgerlige Danmark. Men mest sandsynligt er det nu, at størstedelen af de forsamlede kvinder ikke mener, at prostitution er en efterstræbelsesværdig karriere, som de vil anbefale døtre og veninder at gå ind i, men at de blot på frisindet vis anerkender den prostituerede ret til at være her og leve sit liv på lige fod med alle andre.

Tænk hvis vi skal kræve forbud mod alt det, som vi på det personlige plan ikke kan lide ... Så ville landets muslimer vel også gøre ret i at kræve tegninger af Muhammed forbudt?

Kilde: