Jesper Langballes sammenblanding af religion og politik

LEDER: "I islam er der ikke nogen sondring mellem religiøs tro og politik

Ole Birk Olesen,

02/12/2009

LEDER: "I islam er der ikke nogen sondring mellem religiøs tro og politik. Det er en sondring, som vi, der er opvokset i en kristen kultur, er så fortrolige med, at vi tror, det er en selvfølge alle steder - men det er det jo ikke." "Vi har her til lands ubetinget trosfrihed, men vi har ikke troslighed. Folkekirken, som er evangelisk-luthersk, har en ganske særlig status ifølge Grundloven, og det vil sige, at den har rettigheder, som alle andre trossamfund ikke har. Vi har ikke troslighed, og vi skal ikke have det." Begge disse udsagn kommer fra det samme danske folketingsmedlem, Dansk Folkepartis Jesper Langballe, og de er udtalt med få minutters mellemrum i et interview med 180Grader.dk. Skulle der være enkelte, der ikke har fanget den ellers skærende kontrast i udsagnene, så gør vi det gerne endnu mere klart: Det er muligt, at Jesper Langballe formår at "sondre" mellem religion og politik, men denne "sondring" er blot en akademisk og fuldstændig abstrakt øvelse, som han foretager sig i sit studerekammer, når Jesper Langballe samtidig insisterer på at blande politik og religion grundigt sammen ved med politiske midler at ville fremme sin egen religions udbredelse i samfundet og forsøge at bremse en anden religion. Sand religionsfrihed er naturligvis lige frihed for alle. Udsagnet om, at vi her i Danmark skulle have religionsfrihed, men ikke religionslighed er alene rigtigt i den forstand, at folkekirken som det eneste trossamfund står nævnt i Gundloven. Intet sted i Grundloven finder man dog grundlag for den opfattelse, at det forhold skulle give carte blanche til at forbyde muslimer at opføre de samme bygningsværker med tårn, som kristne danskere har 2.500 af spredt ud over hele landet. Tværtimod meddeler Grundloven, at "borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden". Og nej, den sidste halvdel af sætningen kan ikke bruges til at forbyde folk at forsamles i egne bygninger, som de selv har opført, blot fordi Jesper Langballe fremfører det synspunkt, at der måske vil foregå ting i de bygninger, som ikke alle vil bryde sig om. Hvor er det dog ufatteligt trættende at høre på selvfede danske præster, der roser sig af deres egen evne til at holde politik og religion adskilt, samtidig med at de insisterer på at blande politik og religion sammen!

Kilde: